Forstå DNS: grundlæggende viden og fejlfinding

Kort svar: DNS oversætter domænenavne som hostious.io til de IP-adresser, computere bruger til at finde hinanden. Når en hjemmeside eller mail pludselig ikke virker, skyldes det ofte en forkert DNS-post, en gammel post i en cache eller en ændring, der endnu ikke er slået igennem. Du kan fejlfinde det meste selv med nslookup eller dig, ved at tømme din lokale DNS-cache og ved at slå domænet op mod en anden DNS-server.

Fagligt gennemgået: 2. oktober 2026

Har du nogensinde undret dig over, hvordan internettet ved, hvor det skal sende din forespørgsel, når du skriver en webadresse i browseren, eller hvordan dine e-mails ender i den rigtige indbakke? Svaret er DNS. Denne guide hjælper dig med at forstå DNS fra det grundlæggende til de mere tekniske dele, og du lærer at håndtere de problemer, der oftest opstår.

Uanset om du er nybegynder, administrerer hjemmesider eller bare er nysgerrig efter, hvordan internettet hænger sammen, får du her både forklaringen og en fremgangsmåde til fejlfinding. Vi starter fra bunden.

Del 1: Forstå DNS fra bunden

DNS står for Domain Name System. Tænk på DNS som internettets telefonbog. I stedet for at huske en IP-adresse som 192.0.2.10 for at besøge en hjemmeside, skriver du blot et navn som hostious.io. DNS slår navnet op og giver din computer den adresse, den skal forbinde til.

Det samme system bruges til meget mere end hjemmesider. DNS fortæller også, hvilke servere der modtager mail til dit domæne, hvem der må sende mail på dit domænes vegne, og hvordan tjenester som Google eller Microsoft kan bekræfte, at du ejer domænet.

Hvordan fungerer DNS?

Set fra din browser foregår et opslag sådan her:

1. Du skriver et domænenavn i browseren.
2. Browseren spørger først sin egen cache og derefter styresystemets cache, om navnet er slået op for nylig.
3. Hvis ikke, sendes spørgsmålet videre til en såkaldt resolver. Det er typisk din internetudbyders DNS-server eller en offentlig tjeneste som Cloudflare eller Google.
4. Kender resolveren ikke svaret, finder den det ved at spørge sig frem i DNS-hierarkiet, indtil den når de navneservere, der har det endelige svar.
5. Resolveren sender IP-adressen tilbage til din browser, som nu forbinder direkte til webserveren, og data begynder at flyde frem og tilbage.

Hvilke DNS-servere er involveret i at finde en hjemmeside?

Når resolveren ikke har svaret i sin cache, går den igennem flere led i DNS-hierarkiet. Rejsen ser typisk sådan ud:

• Browserens og computerens cache: Her ligger svar på navne, du har besøgt for nylig.
• Resolveren: Din internetudbyders DNS-server, routeren på dit lokale netværk eller en offentlig resolver. Den gør arbejdet med at finde svaret for dig.
• Rodserverne: Toppen af hierarkiet. De ved ikke, hvor hostious.io ligger, men de ved, hvilke servere der styrer topdomænet .io.
• TLD-serverne: Serverne for topdomænet, fx .dk (drevet af Punktum dk), .com eller .io. De ved, hvilke navneservere der er ansvarlige for netop dit domæne.
• De autoritative navneservere: Serverne hos den udbyder, der administrerer dit domænes DNS, fx din hostingudbyder, din domæneregistrator eller en DNS-tjeneste som Cloudflare eller Amazon Route 53. Det er her, dine DNS-poster ligger, og herfra kommer det endelige svar.

Bagefter forbinder browseren til den IP-adresse, den har fået. Den del er ikke længere DNS, men almindelig netværkstrafik, som kan gå gennem mange routere på vejen til datacentret. Det er de spring, du ser, hvis du kører en traceroute. Hold de to ting adskilt, når du fejlfinder: DNS finder adressen, netværket bringer dig derhen.

Hvad er DNS-posttyper, og hvordan bruges de?

DNS-poster (også kaldet records) er linjerne i internettets telefonbog. De forbinder domænenavne med IP-adresser og andre oplysninger, der skal til for at finde hjemmesider og håndtere mail. Her er de typer, du oftest møder:

• A-post: Forbinder et domæne med en IPv4-adresse. Det er den, der peger dit domænenavn mod den webserver eller mailserver, der bruger en IPv4-adresse.
• AAAA-post: Gør det samme som A-posten, men for en IPv6-adresse. Den bruges af tjenester, der er tilgængelige over det nyere IPv6-format.
• MX-post: Mail Exchanger-posten fortæller, hvor e-mails til domænet skal leveres. Den peger på et værtsnavn for den mailserver, der håndterer domænets mail, og har en prioritet, hvor det laveste tal forsøges først.
• NS-post: Navneserverposten fortæller, hvilke servere der er autoritative for domænet, altså hvor alle andre poster skal hentes.
• CNAME-post: Gør et navn til et alias for et andet navn, fx at www.ditdomæne.dk peger på ditdomæne.dk. Så skal IP-adressen kun vedligeholdes ét sted.
• TXT-post: Indeholder tekst, der bruges til forskellige formål, fx SPF (hvem der må sende mail fra dit domæne), DKIM-nøgler, DMARC-politikker og verifikation af domæneejerskab.
• CAA-post: Angiver, hvilke certifikatudstedere der må udstede SSL-certifikater til domænet, fx Let’s Encrypt.
• SRV-post: Peger på servere for bestemte tjenester og porte. Den bruges blandt andet af visse mail- og telefoniløsninger.

Hver type DNS-post har en bestemt funktion, der hjælper med at lede trafikken fra brugerne frem til de rigtige hjemmesider og tjenester. Tilsammen sørger de for, at dit domænes tjenester er tilgængelige og fungerer, som de skal.

Vil du dykke ned i mailposterne, kan du læse mere i guiden til SPF, DKIM og DMARC.

Hvad er DNS-caching?

Forestil dig, at du skal ringe til en kontakt. I stedet for at slå nummeret op i en telefonbog hver eneste gang, gemmer du det i telefonens kontakter, så det er lige ved hånden. DNS-caching fungerer på samme måde.

Selve opslaget, der kaldes DNS-opløsning, involverer flere trin og forskellige servere, og det tager tid. Det er ikke ideelt, hvis du ønsker, at en hjemmeside skal indlæses hurtigt. Derfor gemmer både browsere, styresystemer, routere og resolvere de svar, de har fået. Sådan fungerer det:

• Når du beder om en hjemmeside, tjekker systemet først, om det allerede kender adressen. Det kigger i sine gemte data, som er cachen.
• Ligger adressen i cachen, springes den sædvanlige søgning over, og du kommer direkte videre. Det sparer tid, fordi der ikke skal spørges andre servere.
• De gemte svar opbevares ikke for evigt. Hver DNS-post har en levetid, kaldet TTL, som domænets ejer sætter. Når den udløber, hentes svaret på ny. Flytter en hjemmeside til en anden server, får din computer altså den nye adresse, når den gamle er udløbet i cachen.

Ved at mindske behovet for at kontakte flere DNS-servere gør caching det hurtigere at indlæse hjemmesider og reducerer trafikken på nettet. Bagsiden er, at en ændring ikke slår igennem alle steder på samme tid.

TTL og propagering: hvorfor ændringer tager tid

TTL (time to live) angives i sekunder. En TTL på 3600 betyder, at en resolver må gemme svaret i op til en time, før den spørger igen. Ændrer du en A-post, vil nogle besøgende derfor blive sendt til den gamle server, indtil deres resolvers kopi er udløbet.

Det kaldes ofte propagering, selv om intet egentlig bliver sendt rundt. Ændringen ligger med det samme på de autoritative navneservere. Det er de mange caches rundt om på nettet, der skal udløbe én for én. Skifter du navneservere hos registratoren, kan det tage længere, fordi NS-posterne hos topdomænet ofte har en lang TTL.

Planlægger du en ændring, fx en flytning til ny hosting, så sænk TTL til fx 300 sekunder et døgn eller to i forvejen. Så slår selve skiftet hurtigt igennem, og du kan hæve TTL igen bagefter. Læs mere i guiderne om TTL og DNS-propagering.

Hvordan fungerer DNS med e-mail?

DNS er også den fortegnelse, der sender dine e-mails det rigtige sted hen. Sådan foregår det, når du sender en mail:

• Find mailserveren: Når du sender en e-mail til fx [email protected], skal din mailserver vide, hvor den skal levere den. Den bruger DNS til at finde den mailserver, der modtager mail for domænet hostious.io.
• Slå MX-posterne op: Din mailserver beder DNS om MX-posterne for modtagerens domæne. De fungerer som vejvisere, der peger på domænets mailservere i prioriteret rækkefølge.
• Forbind til mailserveren: Mailserveren slår værtsnavnet fra MX-posten op, får IP-adressen og forbinder direkte for at levere mailen.
• Kontrollér afsenderen: Modtagerens server slår samtidig dine SPF-, DKIM- og DMARC-poster op for at vurdere, om mailen reelt kommer fra dit domæne. Mangler de eller er forkerte, ender mailen let i spam.

Vil du opsætte mail på dit eget domæne, skal du:

• registrere et domænenavn
• oprette MX-poster, der peger på din mailudbyders servere, samt de TXT-poster til SPF, DKIM og DMARC, som udbyderen oplyser. Det gøres hos den, der administrerer domænets DNS, typisk registratoren, hostingudbyderen eller en DNS-tjeneste.

Ligesom en A-post peger et domæne mod en hjemmesides IP-adresse, peger MX-poster domænet mod de servere, der modtager mail. Derfor kan hjemmeside og mail sagtens ligge hos to forskellige udbydere.

Hvilke værktøjer er nyttige til fejlfinding af DNS?

Inden vi går videre til fejlfinding, er det nyttigt at kende de værktøjer, der viser, hvad DNS faktisk svarer:

• nslookup og dig: Kommandolinjeværktøjer, der slår et navn op og viser svaret. nslookup findes i Windows, macOS og Linux; dig findes typisk på macOS og Linux. Begge kan spørge en bestemt DNS-server, hvilket er guld værd ved fejlfinding.
• Ping: Tjekker, om en server svarer. Ping slår navnet op først, så du kan se, hvilken IP-adresse det bliver til. Svarer serveren ikke, kan det skyldes, at den blokerer ping af sikkerhedshensyn, så manglende svar betyder ikke nødvendigvis, at den er nede.
• Global DNS-tjek: Tjenester som DNS Checker slår dit domæne op fra resolvere over hele verden. Det viser hurtigt, om en ændring er slået igennem overalt eller kun nogle steder.
• Omvendt opslag (reverse DNS): Gør det modsatte af et normalt opslag. I stedet for at finde IP-adressen for et domæne viser det værtsnavnet, der er knyttet til en IP-adresse. Det er vigtigt for mailservere.
• Alle sites på en IP: Viser, hvilke hjemmesider der er kendt på en bestemt IP-adresse.
• MX-opslag: Viser domænets MX-poster i detaljer og kan også tjekke SPF, DMARC og sortlister.
• IP WHOIS: Viser, hvilket netværk eller hvilken organisation en IP-adresse tilhører. Det er nyttigt, når du vil vide, hvem der hoster en adresse, fx for at sende en klage over misbrug. Ligger sitet bag en proxytjeneste som Cloudflare, ser du proxytjenestens oplysninger og ikke den egentlige host.
• Traceroute: Kortlægger ruten fra din computer til serveren og viser hvert stop undervejs. Det er et netværksværktøj, ikke et DNS-værktøj, men det hjælper dig med at se, om problemet er DNS eller forbindelsen.

Værktøjerne er ikke kun gode til fejlfinding. De giver også en dybere forståelse af, hvordan DNS fungerer i praksis. Med dem i værktøjskassen er du klar til næste del af guiden.

Del 2: Fejlfinding af almindelige DNS-problemer

Vi har alle prøvet det: En hjemmeside vil ikke indlæse, mails kommer ikke frem, eller noget opfører sig på en måde, der ikke giver mening. Meget ofte ligger årsagen i DNS.

I denne del lærer du at genkende og løse de almindelige DNS-problemer. Det kan virke uoverskueligt i starten, men med en trinvis tilgang kan du diagnosticere og løse de fleste problemer selv. Og når du forstår, hvorfor problemerne opstår, kan du forhindre mange af dem i at opstå.

Typiske DNS-fejlmeddelelser og hvad de betyder

Fejlteksten i browseren eller i nslookup fortæller ofte, hvor du skal lede:

• NXDOMAIN eller DNS_PROBE_FINISHED_NXDOMAIN: Navnet findes ikke. Det skyldes typisk en stavefejl, et udløbet domæne, forkerte navneservere hos registratoren eller en manglende post for et subdomæne. Se den særskilte guide til DNS_PROBE_FINISHED_NXDOMAIN.
• SERVFAIL: Resolveren kunne ikke få et gyldigt svar. Det kan skyldes, at de autoritative navneservere ikke svarer, eller at DNSSEC-signaturen ikke stemmer, fx efter et skift af navneservere, hvor DNSSEC ikke blev slået fra først.
• Timeout eller “DNS server not responding”: Din computer kan slet ikke få kontakt til sin resolver. Problemet ligger oftest i dit eget netværk, routeren eller hos internetudbyderen.
• Siden indlæses, men viser det gamle site: DNS virker, men peger stadig på den gamle server, eller din computer har en gammel post i cachen. Se også domænet peger stadig på det gamle webhotel.

1. Bekræft, at webserveren svarer

Prøver du at besøge en hjemmeside og ser en fejl om, at forbindelsen ikke kan oprettes, eller lander du på en forkert side, tyder det ofte på et problem med DNS. Men start med at udelukke, at selve serveren er nede:

• Ping IP-adressen direkte: Svarer den, er serveren oppe (medmindre ping er blokeret).
• Log ind via SSH: Har du adgang til serveren, kan du tjekke tjenesternes status direkte.
• Tjek kontrolpanelet: Se, om dit hostingpanel eller din udbyders statusside melder fejl.

Husk, at en kørende server ikke betyder, at DNS-indstillingerne er korrekte. Det udelukker blot nedetid som årsag.

2. Diagnosticér problemet trin for trin

Når du står med et muligt DNS-problem, så gå frem i denne rækkefølge:

• Start simpelt: Er sitet nede kun for dig eller for alle? Brug et globalt DNS-tjek eller en tjeneste, der tester sitet fra flere lande.
• Tjek serveren: Kører webserveren, peger det i retning af DNS.
• Bekræft DNS-posterne: Gennemgå posterne hos den, der administrerer domænets DNS. Tjek også, at domænet bruger de navneservere, du tror. Ændringer hos en udbyder, domænet ikke længere peger på, har ingen effekt.
• Udvid omfanget: Ser alt rigtigt ud, så prøv fra et andet netværk, fx din telefon på mobildata i stedet for wifi. Virker det dér, ligger problemet i dit lokale netværk eller din cache.

3. Almindelige DNS-problemer, du selv kan løse

Selv om DNS kan virke kompliceret, er der en række problemer, du sagtens kan løse selv.

Forkerte DNS-poster

Sørg først for, at dine DNS-poster er sat rigtigt op:

• A- og CNAME-poster: Tjek posterne for domænet og dets subdomæner. A-poster skal pege på de rigtige IP-adresser, og CNAME-poster skal pege på de korrekte navne. Fjern dubletter, fx to A-poster med hver sin gamle og nye IP-adresse, som giver tilfældige svar.
• Hvor posterne administreres: Typisk i din hostingkonto, hos en DNS-tjeneste som Cloudflare eller hos din domæneregistrator. Det afgørende er, hvilke navneservere domænet peger på.

Klassiske faldgruber i DNS-opsætningen

Nogle fejl ser man gang på gang:

• CNAME på roddomænet: Roddomænet (ditdomæne.dk uden www) må ikke have en CNAME-post, fordi den ikke kan stå sammen med NS-, MX- og andre poster. Brug en A-post, eller en ALIAS/flattening-funktion, hvis din DNS-udbyder tilbyder det.
• MX der peger på en IP-adresse: En MX-post skal pege på et værtsnavn, som så har en A-post. Den må heller ikke pege på en CNAME.
• Proxy på mailservere: Bruger du Cloudflare, må poster til mailservere ikke køre gennem proxyen (den orange sky), ellers holder mail op med at virke.
• Glemte poster efter flytning: Ved et skift af navneservere skal alle poster med over, også TXT-poster til SPF, DKIM og verifikationer samt poster til subdomæner.

Fejl hos en ekstern DNS-tjeneste

Det er sjældent, men selv store DNS-udbydere kan have driftsforstyrrelser. Mistænker du det:

• Tjek udbyderens statusside: De fleste store udbydere melder fejl offentligt.
• Skift DNS-tjeneste: Som sidste udvej kan du ændre domænets navneservere til en anden udbyder. Sørg for, at alle poster er oprettet hos den nye udbyder først, og husk, at et skift af navneservere selv tager tid at slå igennem.

Fejl i din egen DNS-tjeneste

Kører DNS for dit domæne på din egen server eller hos din host:

• Kontakt support: Administrerer din host din DNS, kan supporten tjekke og rette fejlen.
• Selv-administreret server: Kører du selv DNS-serveren, så tjek, at tjenesten kører, og genstart den om nødvendigt. Tjek også, at der er diskplads nok, og at zonefilerne er gyldige, efter din DNS-softwares vejledning.

4. Trin for trin: fejlfind DNS på din egen computer

Nogle gange ligger problemet ikke hos domænet, men på din egen computer eller i dit netværk. Nedenfor finder du kommandoerne til Windows, macOS og Linux. Det er de samme trin, der hjælper ved fejl som “DNS_PROBE_FINISHED_NXDOMAIN”.

1. Bekræft forbindelsen

Sørg først for, at din enhed er på internettet. Ping en kendt hjemmeside. I Windows åbner du Kommandoprompt ved at klikke på Start og skrive “cmd”. På macOS og Linux bruger du Terminal.

Kommando:

ping google.com

Eksempel på svar (macOS/Linux):

PING google.com (172.217.16.206): 56 data bytes
64 bytes from 172.217.16.206: icmp_seq=0 ttl=117 time=22.897 ms

I Windows ser svaret lidt anderledes ud, men du skal også her se linjer med en IP-adresse og en svartid. Får du svar, er internetforbindelsen aktiv, og navnet blev slået op. Får du slet ikke noget svar, kan det være et netværksproblem frem for et DNS-problem. Står der, at værten ikke kan findes, er det derimod DNS, der fejler.

2. Tjek DNS-opløsningen

Med nslookup kan du se, om din DNS-server oversætter domænenavne korrekt.

Kommando:

nslookup google.com

Eksempel på svar:

Server:   UnKnown
Address:  192.168.1.1

Non-authoritative answer:
Name:     google.com
Addresses:  2607:f8b0:4009:815::200e
            172.217.7.238

Det viser, at din DNS-server (her routeren på 192.168.1.1) svarer og oversætter google.com til IP-adresser. “Non-authoritative” betyder blot, at svaret kommer fra en cache og ikke direkte fra domænets egne navneservere.

3. Spørg en bestemt DNS-server

Det mest nyttige trick ved fejlfinding er at slå dit domæne op mod flere servere og sammenligne svarene. Sådan spørger du Cloudflares offentlige resolver og domænets egne navneservere:

nslookup ditdomæne.dk 1.1.1.1
dig ditdomæne.dk A +short
dig ditdomæne.dk NS +short
dig @ns1.ditdnsudbyder.dk ditdomæne.dk A

Svarer domænets autoritative navneserver med den nye IP-adresse, mens din egen resolver stadig giver den gamle, er opsætningen rigtig, og du venter blot på, at cachen udløber. Svarer navneserveren selv forkert, skal posten rettes hos DNS-udbyderen.

4. Tøm DNS-cachen

At tømme cachen fjerner forældede eller forkerte poster på din egen computer.

Windows: Åbn Kommandoprompt som administrator (højreklik og vælg “Kør som administrator”), og skriv:

ipconfig /flushdns

Du får beskeden om, at DNS-resolvercachen er tømt. Vil du også forny din IP-adresse fra routeren, kan du først køre ipconfig /release og bagefter ipconfig /renew. Med ipconfig /displaydns kan du se, hvad der ligger i cachen.

macOS: Åbn Terminal (under Programmer → Hjælpeprogrammer), og skriv kommandoen nedenfor. Du bliver bedt om din adgangskode, og der kommer ingen bekræftelse.

sudo dscacheutil -flushcache; sudo killall -HUP mDNSResponder

Linux (fx Ubuntu og Linux Mint): Nyere udgaver bruger systemd-resolved som lokal DNS-cache. Tøm den med:

resolvectl flush-caches

Med resolvectl statistics kan du se, at cachen er tømt. Bruger dit system en anden lokal cache som dnsmasq eller nscd, skal den genstartes i stedet.

Browseren: Chrome og Edge har deres egen DNS-cache. Den tømmer du ved at åbne chrome://net-internals/#dns (eller edge://net-internals/#dns) og klikke på “Clear host cache”. Det kan også hjælpe at lukke browseren helt og åbne den igen.

5. Genstart DNS-klienten og routeren

I ældre Windows-versioner kunne du genstarte tjenesten DNS-klient i services.msc. I Windows 10 og 11 er knapperne til at stoppe tjenesten låst, så her er ipconfig /flushdns den rigtige løsning, eventuelt efterfulgt af en genstart af computeren.

Routeren har ofte sin egen DNS-cache. Hjælper det ikke at tømme cachen på computeren, så genstart routeren. Det løser overraskende mange tilfælde, hvor kun ét netværk ser det gamle svar.

6. Skift din DNS-server

Er din internetudbyders DNS-server langsom eller nede, kan du skifte til en offentlig DNS-tjeneste. Det er også et godt testværktøj: Virker sitet med en anden DNS-server, ligger fejlen hos din resolver og ikke hos domænet.

Windows 11: Gå til Indstillinger → Netværk og internet → Wi-Fi eller Ethernet → Hardwareegenskaber. Ud for “DNS-servertildeling” klikker du på Rediger, vælger Manuel og slår IPv4 til.

Windows 10 og ældre: Gå til Kontrolpanel → Netværk og internet → Netværks- og delingscenter → Skift adapterindstillinger. Højreklik på den forbindelse, du bruger, vælg Egenskaber, markér “Internet Protocol Version 4 (TCP/IPv4)”, og klik på Egenskaber.

Skift DNS-serveradresserne til fx:

• Cloudflare: 1.1.1.1 og 1.0.0.1
• Google DNS: 8.8.8.8 og 8.8.4.4

Kontrollér bagefter med:

nslookup google.com

Nu skal linjen “Address” vise den nye DNS-server.

macOS: Gå til Systemindstillinger → Netværk, vælg din forbindelse, og klik på Detaljer → DNS. Klik på plus og tilføj fx 1.1.1.1 og 8.8.8.8. I ældre macOS-versioner hedder stien Systemindstillinger → Netværk → Avanceret → DNS.

Linux (Ubuntu, Linux Mint): Åbn Indstillinger → Netværk, vælg din forbindelse, og klik på tandhjulet. Under IPv4 slår du automatisk DNS fra og skriver fx “1.1.1.1, 8.8.8.8” i feltet DNS. Slå forbindelsen fra og til, før ændringen træder i kraft.

Når nslookup viser den nye server, ved du, at dine forespørgsler nu går via den.

7. Undersøg netværkskonfigurationen

Forkerte netværksindstillinger kan også give DNS-fejl. Tjek, at netværkskortet henter DNS-serveradresser automatisk, medmindre du bevidst har sat dem manuelt. Tjek også, om en VPN, et firmanetværk, et antivirusprogram eller en filtreringstjeneste på routeren omdirigerer dine DNS-opslag. Slå dem midlertidigt fra for at teste. På virksomhedsnetværk kan en intern DNS-server give andre svar end internettet, især for firmaets eget domæne.

Hvornår skal du kontakte din host eller registrator?

Har du gennemgået trinene ovenfor, og svarer domænets egne navneservere stadig forkert, eller svarer de slet ikke, ligger løsningen hos den, der driver DNS for domænet. Kontakt også registratoren, hvis domænet er udløbet, hvis navneserverne ikke kan ændres, eller hvis whois-oplysningerne viser en status, der blokerer domænet.

Giv supporten de konkrete oplysninger: domænenavnet, hvilken post der er tale om, hvad du forventer, og hvad nslookup eller dig faktisk svarer, og fra hvilken DNS-server. Så kan de hurtigt se, om fejlen ligger i zonen, hos registratoren eller i din lokale opsætning.

Har du hosting hos Hostious, kan den danske support hjælpe døgnet rundt med at gennemgå dine DNS-poster, også når du flytter et site til os med gratis migrering.

Opsummering

Du har nu været igennem de vigtigste elementer i DNS og den centrale rolle, det spiller for, at hjemmesider og mail virker. Du ved, hvordan et opslag bevæger sig fra browseren gennem resolveren til domænets navneservere, hvad de enkelte posttyper gør, og hvorfor caching og TTL betyder, at ændringer tager tid.

Når noget går galt, er fremgangsmåden den samme: find ud af, om fejlen ligger i selve DNS-posterne, i en cache eller i dit eget netværk, og sammenlign svarene fra forskellige DNS-servere. God DNS-håndtering handler ikke kun om at løse problemer, når de opstår. Det handler også om at forebygge dem med lav TTL før ændringer, ryddelige poster og en fast rutine for at tjekke alt efter en flytning.

Læs også

• Hub: Domæner, DNS og SSL – alle guides om emnet samlet ét sted
• Hvad er DNS? Internettets adressebog forklaret
• DNS-propagering – hvorfor ændringen ikke slår igennem med det samme
• DNS_PROBE_FINISHED_NXDOMAIN – hvad fejlen betyder, og hvordan du løser den
• SPF, DKIM og DMARC forklaret for virksomheder
• Webhotel hos Hostious – webhotel med gratis SSL og dansk support

Ofte stillede spørgsmål om DNS

Hvad er DNS, og hvorfor er det vigtigt for min hjemmeside?

DNS (Domain Name System) er internettets telefonbog, der oversætter domænenavne til de IP-adresser, computere bruger. Uden korrekte DNS-poster kan besøgende ikke finde din hjemmeside, og mail til dit domæne kan ikke leveres. Derfor er DNS fundamentet under både hjemmeside og mail.

Hvordan kan jeg se, om jeg har et DNS-problem?

Typiske tegn er fejl som “DNS_PROBE_FINISHED_NXDOMAIN”, at siden ikke kan findes, eller at domænet viser et gammelt site. Kør nslookup på domænet og sammenlign svaret fra din egen DNS-server med svaret fra fx 1.1.1.1. Er svarene forskellige eller forkerte, er det DNS, du skal kigge på.

Hvad er forskellen på A-, AAAA-, MX- og CNAME-poster?

En A-post peger et navn mod en IPv4-adresse, og en AAAA-post peger mod en IPv6-adresse. En MX-post fortæller, hvilken server der modtager mail til domænet. En CNAME-post gør et navn til et alias for et andet navn, så IP-adressen kun skal vedligeholdes ét sted.

Hvordan ændrer jeg mine DNS-indstillinger?

Du ændrer posterne hos den, der administrerer domænets DNS, typisk din domæneregistrator, din hostingudbyder eller en DNS-tjeneste som Cloudflare. Tjek først, hvilke navneservere domænet bruger, så du retter det rigtige sted. Notér de gamle værdier, før du ændrer noget, så du kan rulle tilbage.

Hvad gør jeg, hvis min hjemmeside er nede på grund af DNS?

Tjek, at DNS-posterne er korrekte, og tøm DNS-cachen på din computer og i browseren. Slå domænet op mod en offentlig resolver som 1.1.1.1 eller 8.8.8.8 for at se, om fejlen kun gælder dit netværk. Hjælper det ikke, så kontakt din host eller registrator med domænenavn og resultatet af dine opslag.