Kort svar: Cloudflare er en amerikansk tjeneste, som al din trafik – inklusive besøgendes IP-adresser – passerer igennem, når proxyen er slået til. Spørgsmålet er derfor legitimt, og svaret er nuanceret: Brugen kan gøres forsvarlig med databehandleraftale, gyldigt overførselsgrundlag (Cloudflare oplyser, at virksomheden er certificeret under EU-USA-dataaftalen), stram konfiguration og eventuelt Cloudflares Data Localization Suite, som er et betalt tilvalg til Enterprise-planer. Men det skal være et bevidst valg: Hvad bruger du reelt Cloudflare til, og kan behovet dækkes tættere på dig selv?
Fagligt gennemgået: 2. oktober 2026
Få tjenester deler vandene som Cloudflare i debatten om datasuverænitet: uundværlig infrastruktur for nogle, „al jeres trafik gennem en amerikansk proxy“ for andre.
Her er den nøgterne gennemgang: hvad Cloudflare ser, hvilket juridisk grundlag der findes, hvad der kan konfigureres, og hvornår et dansk site reelt har brug for det – med håndtagene i begge retninger.
Vigtigt: Dette er en teknisk gennemgang pr. oktober 2026, ikke juridisk rådgivning. Certificeringer, aftaler og produktnavne ændrer sig – tjek Cloudflares egne GDPR-sider og den aktuelle status for EU-USA-dataaftalen, før du dokumenterer din vurdering.
Hvad Cloudflare ser
Som omvendt proxy afslutter Cloudflare besøgendes forbindelser. IP-adresser, headers og – fordi TLS afsluttes hos Cloudflare – principielt også trafikkens indhold passerer deres infrastruktur, før den når din server. Det er ikke mystisk; det er sådan et CDN og en webfirewall (WAF) virker.
Men det gør Cloudflare til en databehandler med adgang til trafikken, og tjenesten hører derfor med i din kortlægning af leverandørkæden med de samme spørgsmål som alle andre: placering, jurisdiktion og grundlag. De tekniske detaljer om proxyen står i Cloudflare-hubben – her handler det kun om datasuverænitet.
Det juridiske grundlag
Cloudflare tilbyder en standard-databehandleraftale (DPA), som er en del af abonnementsvilkårene, og oplyser på sine GDPR-sider, at virksomheden er certificeret under EU-USA-dataaftalen (DPF). Tjek status som ved enhver leverandør, når du laver din vurdering. Dermed kan brugen have et gyldigt grundlag.
Tilbage står vurderingen af, om det er det rigtige valg for netop din trafik. Jurisdiktionen er amerikansk (se dansk eller amerikansk hosting), og for følsomme sites – sundhed, medlemsdata eller offentlige opgaver, jf. kravene i offentlige udbud – kan det være svært at forsvare, at al trafik passerer tjenesten. Dokumentér vurderingen kort, uanset udfaldet.
Konfigurationen, der minimerer
Vælger du Cloudflare, så stram opsætningen:
- Gem DPA’en: Notér, hvilken version af vilkårene og DPA’en der gælder, og hvor den ligger.
- Slå unødige funktioner fra: Fx analyse- og logfunktioner, du ikke bruger, og funktioner der indsætter scripts på siden.
- Brug tjenesten målrettet: Fx kun DNS og WAF på hovedsitet og ren DNS uden proxy på følsomme subdomæner.
- Overvej datalokalisering: Data Localization Suite (med bl.a. Regional Services og Customer Metadata Boundary) kan begrænse, hvor HTTPS-trafik dekrypteres og behandles, og holde metadata i en valgt region. Det er et betalt tilvalg, der kun findes til Enterprise-planer.
Husk grundreglen fra DNS-guiden: Grå sky betyder ren DNS uden proxy. Det er den mindst indgribende måde at bruge Cloudflare på, fordi besøgendes trafik så går direkte til din server.
Hvad de forskellige brugsformer betyder
| Brug | Passerer besøgendes trafik Cloudflare? | Typisk formål |
|---|---|---|
| Kun DNS (grå sky) | Nej – kun DNS-opslag | Hurtig og stabil DNS |
| Proxy med CDN og WAF (orange sky) | Ja – al trafik til de proxede navne | Cache, DDoS-beskyttelse og firewall |
| Proxy med Data Localization Suite | Ja, men dekryptering og metadata kan begrænses til en region | Enterprise-sites med krav til dataplacering |
Behøver et dansk site det?
Spørg ærligt til behovet. CDN-effekten er størst ved et geografisk spredt publikum. For et site med primært danske besøgende, der kører på en hurtig server i Europa med HTTP/3 og god sidecache, er gevinsten for de besøgende ofte begrænset (se Cloudflare vs. QUIC.cloud og CDN og servernærhed).
WAF- og DDoS-beskyttelsen er derimod et reelt argument for udsatte sites – men også her findes alternativer på serveren og hos hostingudbyderen. Konklusionen varierer: En shop med meget trafik og internationale kunder vælger ofte Cloudflare, konfigureret stramt. Et mindre dansk site på en solid hostingløsning kan ofte undvære laget. Begge valg er rigtige, når de er begrundede.
Alternativer, hvis du vil undvære Cloudflare
Vælger du at køre uden, skal funktionerne dækkes et andet sted. Gennemgå dem én for én:
- DNS: Brug din domæneudbyders eller hostingudbyderens DNS, og slå DNSSEC til, hvor det er muligt.
- Cache: Sidecache på serveren, fx med LiteSpeed Cache, dækker meget af hastighedsbehovet for et lokalt publikum – se cachetyperne forklaret.
- Firewall og loginbeskyttelse: Begræns loginforsøg og brug totrinslogin – se beskyt WordPress-login mod brute force.
- DDoS: Spørg din hostingudbyder, hvilken beskyttelse der findes på netværksniveau, og hvad der sker ved et angreb.
- Andet CDN: Har du brug for CDN, kan du vurdere en europæisk udbyder ud fra de samme spørgsmål om placering, ejerskab og grundlag.
Beslutningen og dokumentationen
Det holdbare ved Cloudflare-spørgsmålet er ikke svaret, men begrundelsen. Skriv en kort note i compliancemappen med:
- Hvad I bruger tjenesten til (DNS, CDN, firewall) – eller hvorfor I ikke gør.
- Hvilke data der reelt passerer (IP-adresser og trafik – ikke jeres kundedatabase).
- Grundlaget: DPA og certificeringsstatus på vurderingsdatoen.
- Konfigurationsvalgene: logning, lokalisering og hvilke navne der går gennem proxyen.
- Hvis I kører uden: hvad der erstatter funktionerne, og hvilken forskel I accepterer.
- En dato for næste revurdering.
Noten forvandler et diffust „vi håber, det er okay“ til et dokumenteret valg, der kan genbruges, når en kunde, et udbud eller et NIS2-spørgeskema spørger – eller hvis der kommer en henvendelse fra en myndighed. Gør Cloudflare-beslutningen til en del af den årlige leverandørgennemgang, så den genbesøges, når vilkår, domme eller jeres egen brug ændrer sig – og ikke bare er noget, „den gamle udvikler satte op engang“.
Læs også
- Hub: Datasuverænitet
- Cloudflare DNS proxy: orange eller grå sky?
- Cloud Act forklaret
- Hastighed på tværs af lande: CDN og servernærhed
- Webhotel hos Hostious – dansk virksomhed og dansk support, servere i Europa
Ofte stillede spørgsmål om Cloudflare og GDPR
Er det lovligt at bruge Cloudflare?
Med databehandleraftale og gyldigt overførselsgrundlag er udgangspunktet ja. Vurderingen er, om det er det rigtige valg for din trafik – og den skal dokumenteres.
Kan Cloudflare holde data i EU?
Data Localization Suite kan begrænse, hvor HTTPS-trafik dekrypteres og behandles, og holde metadata i en valgt region. Det er et betalt tilvalg til Enterprise-planer. På de øvrige planer passerer trafikken Cloudflares globale netværk.
Behøver mit danske site et CDN?
Med primært danske besøgende og en hurtig server i Europa er gevinsten ofte begrænset – den er størst ved et internationalt publikum. Behov for WAF eller DDoS-beskyttelse kan dog begrunde det alligevel.
Er grå sky i Cloudflare bedre for GDPR?
Grå sky betyder ren DNS uden proxy, så besøgendes trafik går direkte til din server og ikke gennem Cloudflare. Det er den mindst indgribende brug, men du mister også cache og firewall på de navne.
Udgivet 2. september 2026Opdateret 3. oktober 2026Fagligt gennemgået 2. oktober 2026