Dansk hosting fra Aalborg
100% CO₂-neutral hosting
24/7/365 dansk support
support@hostious.io
● Hostious viden · artikel

Sikkerhedshændelse på et kundesite: hvem gør hvad, hvornår?

Skrevet af , stifter af Hostious · Udgivet 2. september 2026 · Opdateret 2. september 2026
Sikkerhedshændelse på et kundesite: hvem gør hvad, hvornår?

Kort svar: Når et kundesite kompromitteres, er rollerne: bureauet tager teknikken (isolér sitet, skift adgange, ryd op, dokumentér) og koordineringen; kunden tager forretningsbeslutningerne og er som dataansvarlig den, der skal vurdere og evt. anmelde brud på persondatasikkerheden til Datatilsynet inden 72 timer; hostingudbyderen leverer logs, isolering og infrastruktur. Skriv rollefordelingen ind i driftsaftalen FØR hændelsen – midt i branden er det for sent at forhandle om, hvem der holder slangen.

Sikkerhedshændelser på kundesites har to spor, og det tekniske er det nemme. Det svære spor er ansvaret: kunden er i panik, myndighedsfrister løber, og alle kigger på dig. Selve oprydningen har vi dækket i akutguiden og malware-oprydningen – her handler det om ROLLERNE: hvem gør hvad, hvornår, og hvad du som bureau skal have på plads, inden det sker.

Den første time

Uanset hvordan hændelsen opdages (overvågning, kunde, Google-advarsel): 1) Bekræft, at der faktisk er sket noget – og tag skærmbilleder/log-kopier FØR du rører noget. 2) Isolér: sæt sitet i vedligeholdelsestilstand eller bloker trafikken, skift ALLE adgange (WordPress, hosting, FTP, database), og tjek de øvrige sites på samme konto – din adgangsstyring afgør, hvor stor blastradius er. 3) Varslé kunden med det samme, også før du kender omfanget: „vi har opdaget X, sitet er isoleret, vi undersøger og vender tilbage kl. Y“. Kunden må ALDRIG høre om hændelsen fra andre end dig – det øjeblik koster mere tillid end selve hacket.

Rollefordelingen: bureau, kunde, host

Hacket kundesite: ansvarsfordeling mellem bureau, kunde og hostingudbyder ved sikkerhedshændelser

Bureauet ejer teknikken og koordineringen: undersøgelse, oprydning, gendannelse, dokumentation af forløbet (tidslinje med klokkeslæt – den får du brug for) og én samlet kommunikationskanal til kunden. Kunden ejer forretningen: beslutninger med omkostninger (lukke shoppen? gendanne fra backup med tab af X timers ordrer?), information til DERES kunder – og myndighedssporet, se næste afsnit. Hostingudbyderen ejer infrastrukturen: server-logs, isolering på platformsniveau og svar på, om hændelsen kommer derfra. Vælg derfor et hosting-lag med rigtige mennesker og hurtig reaktion – på Hostious’ bureau-hosting står driftteamet klar, når du står midt i en hændelse. Og skriv HELE fordelingen ind i SLA’en/driftsaftalen, inklusive hvad akut-arbejde koster, hvis hændelsen skyldes noget uden for din kontrol.

GDPR-sporet og 72-timers fristen

Er der persondata på sitet (kundekonti, ordrer, formulardata – det er der næsten altid), skal hændelsen vurderes som muligt brud på persondatasikkerheden. Rollerne er faste: KUNDEN er dataansvarlig og skal anmelde bruddet til Datatilsynet uden unødigt ophold og inden 72 timer, hvis der er risiko for de registrerede; DU er typisk databehandler og skal underrette kunden straks og levere den tekniske redegørelse (hvad skete, hvilke data var berørt, hvad er gjort). Den fordeling – og din underretningspligt – skal stå i jeres databehandleraftale; læs mere i artiklen om bureauets databehandlerrolle. Hjælp kunden med at nå fristen, men lad beslutningen om anmeldelse være deres – på skrift.

Kommunikationen med kunden

Tre regler: fast kadence („ny status hver anden time, også hvis intet er nyt“ – stilhed avler panik), ærlighed uden spekulation (sig, hvad I VED, og hvad I undersøger – gæt aldrig på årsag eller omfang, før I kan dokumentere det), og ét sprog uden jargon („der er placeret fremmed kode, som sender besøgende videre“ slår „JS-injection i header.php“ – jf. jargon-artiklen). Og påtag dig aldrig skylden, før årsagen er fundet – men lov ejerskab: „vi finder ud af det, og vi løser det“ er det, kunden har brug for at høre.

Efterspillet

Når sitet er rent og oppe: skriv en kort hændelsesrapport til kunden (tidslinje, årsag, berørte data, udbedring, forebyggelse) – den lukker sagen professionelt og ER samtidig dokumentationen, hvis Datatilsynet spørger. Gennemfør derefter hærdningen, så samme dør ikke står åben (opdateringer, 2FA, oprydning i plugins og adgange), og tag læringen med ind i jeres standardopsætning, så ALLE kundesites får gavn af den. En håndteret hændelse med ordentlig rapport styrker paradoksalt nok ofte relationen – kunden har nu SET, hvad de betaler for.

Beredskab, der aldrig øves, findes kun på papir: kør én årlig skrivebordsøvelse, hvor teamet spiller en hændelse igennem på en time – hvem opdager, hvem isolerer, hvem ringer til kunden, hvor ligger tidslinje-skabelonen? Øvelsen afslører hullerne (den mistede adgang, det forældede telefonnummer), mens de er gratis at lukke.

Ofte stillede spørgsmål om hændelser på kundesites

Hvem har ansvaret, når et kundesite bliver hacket?

Det afhænger af årsagen og aftalen: bureauet tager teknik og koordinering, kunden er dataansvarlig over for myndighederne, hosten tager infrastrukturen. Derfor skal fordelingen stå i driftsaftalen på forhånd.

Skal et hack anmeldes til Datatilsynet?

Hvis persondata kan være berørt og der er risiko for de registrerede: ja, af den dataansvarlige (kunden) inden 72 timer. Bureauet underretter kunden straks og leverer den tekniske redegørelse.

Hvad koster oprydningen – og hvem betaler?

Aftal det FØR: mange driftsaftaler dækker hændelser forårsaget inden for bureauets ansvar, mens hændelser uden for (kundens egne ændringer, genbrugte kodeord) faktureres som akutarbejde til aftalt takst.

Læs også