Kort svar: Betalingsgebyrer består næsten altid af tre lag: et fast beløb pr. transaktion, en procentdel af beløbet og eventuelt et månedligt abonnement. Delbetaling som Klarna er typisk den dyreste metode pr. ordre, fordi udbyderen bærer kreditrisikoen, mens kort og MobilePay afhænger meget af aftaleformen. Det afgørende tal er dine samlede betalingsomkostninger i procent af omsætningen – regn det ud hvert kvartal, og forhandl, når volumen stiger.
Fagligt gennemgået: 2. oktober 2026
Gebyrer er webshoppens mest oversete faste udgift: de står sjældent som én linje i regnskabet, men siver ud af hver eneste ordre. To shops med samme omsætning kan betale vidt forskellige beløb for det samme – alene fordi den ene har genforhandlet, og den anden har kørt på samme aftale i årevis. Her er strukturen bag gebyrerne, så du kan sammenligne tilbud på et fair grundlag.
Vigtigt: Satser ændrer sig og forhandles individuelt, så guiden viser strukturen og regnemetoden – ikke dagsaktuelle priser. Tallene i regneeksemplet er opdigtede til illustration. Tjek altid udbydernes egne prislister og din egen aftale, før du beslutter dig.
Gebyrets tre lag
Transaktionsgebyret er det faste beløb pr. gennemført betaling. Det rammer små ordrer hårdest. Procentsatsen følger beløbet og afhænger af korttype: private kort udstedt i EU er typisk billigst, mens firmakort og kort udstedt uden for EU kan koste markant mere. Abonnementet dækker gateway eller pakkeløsning og er fast, uanset om du sælger for 10.000 eller 500.000 kr. den måned.
Derfor kan to tilbud ikke sammenlignes på ét tal. De skal regnes igennem på din faktiske ordreprofil: antal ordrer, gennemsnitsbeløb og fordelingen af korttyper.
Hvad går gebyret egentlig til?
En kortbetaling passerer flere led, og hvert led tager sin del:
- Interbankgebyr (interchange) – går til kundens kortudstedende bank. For private betalingskort udstedt i EU er det loftbelagt ved EU-forordning 2015/751: 0,2 % for debetkort og 0,3 % for kreditkort.
- Kortordningens gebyr – går til Visa, Mastercard eller den nationale ordning.
- Indløserens margin – indløseren er den virksomhed, der modtager pengene på dine vegne og udbetaler dem til din bank.
- Gatewayens pris – den tekniske betalingsløsning, der forbinder checkout med indløseren, ofte som stykpris og/eller abonnement.
Loftet gælder kun interbankgebyret på private EU-kort. Firmakort og kort udstedt uden for EU er ikke omfattet, og det er en væsentlig grund til, at de koster mere.
Metode for metode: kort, MobilePay og Klarna
Kortbetaling er referencen. Med en ren indløsningsaftale betaler du interbank-, ordnings- og indløsningsgebyr plus gatewayens pris hver for sig. I en samlet løsning er det hele bagt ind i én takst – enklere at forstå, men ofte dyrere ved højere volumen. Dankort har sin egen prisstruktur hos indløseren, så bed om satserne for Dankort og Visa/Mastercard hver for sig, når du sammenligner.
MobilePay tager typisk et fast beløb pr. transaktion plus en procentdel, og prisen afhænger af den aftale, du har. Til gengæld er den udbredt blandt danske mobilkunder, og det kan løfte konverteringen på mobil – se MobilePay-guiden for opsætningen.
Klarna og delbetaling er typisk den dyreste metode pr. ordre: højere procentsats og ofte højere fast gebyr, fordi udbyderen bærer kreditrisikoen og betaler dig, før kunden har betalt. Til gengæld kan delbetaling gøre dyrere køb lettere for kunden. Regnestykket og faldgruberne gennemgår vi i Klarna-guiden.
| Metode | Typisk gebyrstruktur | Hvad driver prisen |
|---|---|---|
| Kort, samlet løsning | Én procentsats + evt. fast beløb og abonnement | Simpelt, men du betaler for bekvemmeligheden |
| Kort, separat indløsning + gateway | Indløsningsgebyr + gatewayens stykpris/abonnement | Volumen og korttyper – bedst ved mange ordrer |
| MobilePay | Fast beløb + procentdel | Din aftale og ordrestørrelse |
| Klarna/delbetaling | Højere procentsats + fast beløb | Kreditrisiko og betalingsform |
Regn på din egen shop
Du skal bruge tre tal fra sidste kvartal, hentet fra udbydernes rapporter – ikke fra maven:
- Antal gennemførte ordrer.
- Omsætning gennem betalingsløsningerne.
- Betalingsomkostninger i alt: transaktionsgebyrer, procentgebyrer, abonnementer, refunderingsgebyrer og eventuelle chargeback-gebyrer.
Din effektive gebyrprocent er de samlede omkostninger delt med omsætningen. Ligger den mærkbart over, hvad nye tilbud kan regnes hjem til på samme ordreprofil, er det tid til at forhandle eller skifte. Husk refusionerne: de koster ofte gebyr uden at give omsætning – se refusionsguiden.
Et regneeksempel med opdigtede satser: 400 ordrer om måneden, fast gebyr 1 kr., procentsats 1,5 % og abonnement 100 kr. Kun ordrestørrelsen ændres:
| Gennemsnitsordre | Omsætning | Gebyrer i alt | Effektiv sats |
|---|---|---|---|
| 100 kr. | 40.000 kr. | 400 + 600 + 100 = 1.100 kr. | ca. 2,75 % |
| 250 kr. | 100.000 kr. | 400 + 1.500 + 100 = 2.000 kr. | ca. 2,0 % |
| 600 kr. | 240.000 kr. | 400 + 3.600 + 100 = 4.100 kr. | ca. 1,7 % |
Pointen er tydelig: faste gebyrer betyder mest, når ordrerne er små. En shop med mange småordrer bør derfor vægte det faste beløb højt, når den sammenligner tilbud, mens en shop med store ordrer bør se mest på procentsatsen.
De skjulte omkostninger, der hæver procenten
- Firmakort og udenlandske kort – højere satser end listeprisen for private kort.
- Refusioner – gebyret for den oprindelige betaling kommer ofte ikke retur.
- Chargebacks – mange indløsere tager et gebyr pr. sag, uanset udfaldet; se guiden om chargebacks.
- Valuta – sælger du i flere valutaer, kan der komme vekselomkostninger ved afregningen.
- Ubrugte metoder – en metode med fast abonnement, som næsten ingen bruger, er ren udgift.
Må du lægge gebyret på kunden?
Som hovedregel nej. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning (pr. oktober 2026) må du ikke opkræve gebyr, når forbrugere betaler med private betalingskort udstedt i EU/EØS – det gælder Dankort, Visa og Mastercard (også debetvarianterne) og mobilbetalinger, der bygger på disse kort, som Apple Pay og Google Pay. Forbuddet gælder både i fysiske butikker og på nettet.
Gebyr kan være tilladt ved fx firmakort, kort udstedt uden for EU/EØS, visse tredjepartsordninger og finansieringsløsninger, men aldrig mere end det, betalingen faktisk koster dig hos indløseren. Reglerne står i betalingsloven, og styrelsen fører tilsyn. Læs vejledningen på kfst.dk, eller spørg din rådgiver, hvis du er i tvivl om din situation.
I praksis er den robuste løsning at indregne betalingsomkostningerne i dine priser. Uventede gebyrer på checkoutens sidste trin er også en sikker måde at miste ordrer på.
Sådan presser du prisen
- Genforhandl årligt – send dine faktiske tal til to konkurrerende udbydere og din nuværende. Volumen, du ikke havde ved opstart, er dit stærkeste kort.
- Overvej opdelt aftale ved volumen – ren indløsning plus gateway kan slå pakkeløsningen, når ordretallet er højt; se gateway-guiden.
- Ryd op i metoderne – en dyr metode, der næsten ikke bruges, kan koste abonnement uden at levere ordrer.
- Flyt småsalg væk fra dyre metoder – vis fx kun delbetaling over et minimumsbeløb.
- Afstem hver måned – en fast afstemning af gateway, bank og regnskab viser hurtigt, hvis satserne stiger.
Læs også
- Hub: Betalinger i danske webshops
- Kortbetaling i webshoppen: vælg indløser og gateway
- Klarna og delbetaling
- Moms på betalingsgebyrer og fragt
- Afstemning af gateway, bank og regnskab
- WooCommerce hosting hos Hostious – LiteSpeed, NVMe og dansk support døgnet rundt
Ofte stillede spørgsmål om betalingsgebyrer
Hvad er et normalt betalingsgebyr for en dansk webshop?
Der findes ikke ét normaltal, fordi satsen afhænger af aftaleform, korttyper, ordrestørrelse og volumen. Regn din effektive procent ud (samlede betalingsomkostninger delt med omsætning), og sammenlign den med tilbud regnet på din egen ordreprofil.
Hvorfor er mine gebyrer højere end udbyderens listepris?
Listeprisen gælder typisk private kort udstedt i EU. Firmakort, udenlandske kort, refusioner, chargebacks og abonnementer lægger oveni – og det er dem, der flytter din effektive procent op.
Må jeg opkræve kortgebyr af kunden?
Ikke for private betalingskort udstedt i EU/EØS, herunder Dankort, Visa og Mastercard. Hvor gebyr er tilladt, fx ved firmakort, må det ikke overstige dine faktiske omkostninger. Se Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning.
Hvorfor koster små ordrer relativt mere i gebyr?
Fordi det faste beløb pr. transaktion er det samme, uanset ordrens størrelse. På en ordre på 100 kr. udgør et fast gebyr en langt større andel end på en ordre på 600 kr. Har du mange småordrer, skal du derfor vægte det faste gebyr højt, når du sammenligner tilbud.
Udgivet 2. september 2026Opdateret 3. oktober 2026Fagligt gennemgået 2. oktober 2026