Kort svar: Betalingsgebyrer består næsten altid af tre lag: et fast beløb pr. transaktion, en procentdel af beløbet og eventuelt et månedligt abonnement. Kort via en samlet løsning ligger typisk i den høje ende, ren indløsning i den lave, MobilePay midt imellem og Klarna højest. Det afgørende tal er dine samlede betalingsomkostninger i procent af omsætningen – regn det ud én gang i kvartalet, og forhandl, når volumen stiger.
Gebyrer er webshoppens mest oversete faste udgift: de står aldrig som én linje i regnskabet, men siver ud af hver eneste ordre. To shops med samme omsætning kan sagtens betale vidt forskellige beløb for præcis det samme – alene fordi den ene valgte aftale i 2021 og aldrig har genforhandlet. Her er strukturen bag gebyrerne, så du kan sammenligne på fair grundlag.
Kontrolramme: Satser ændrer sig og forhandles individuelt, så denne guide viser strukturen og regnemetoden – ikke dagsaktuelle priser. Tjek altid udbydernes egne prislister, før du beslutter dig.
Transaktionsgebyret er det faste beløb pr. gennemført betaling – det rammer små ordrer hårdest. Procentsatsen følger beløbet og afhænger af korttype: private, danske kort er billigst, mens firmakort og kort udstedt uden for EU kan koste flere gange mere. Abonnementet dækker gateway eller pakkeløsning og er fast, uanset om du sælger for 10.000 eller 500.000 kr. den måned. Derfor kan to tilbud ikke sammenlignes på ét tal – de skal regnes igennem på din faktiske ordreprofil.
Kortbetaling er referencen. Med ren indløsningsaftale betaler du interbank- og indløsningsgebyr plus gatewayens stykpris; i en samlet løsning er det hele bagt ind i én takst. Dankort afregnes anderledes end Visa/Mastercard og er ofte billigere på større beløb.
MobilePay tager typisk et fast ørebeløb plus en procentdel. Til gengæld løfter den konverteringen på mobil så meget, at få shops kan regne sig fra den – se MobilePay-guiden for opsætningen.
Klarna og delbetaling er den dyreste metode pr. ordre: højere procentsats og højere fast gebyr, fordi udbyderen bærer kreditrisikoen. Til gengæld kan gennemsnitsordren stige mærkbart. Regnestykket – og faldgruberne – gennemgår vi i Klarna-guiden.
Brug tre tal fra sidste kvartal: antal ordrer, omsætning og betalingsomkostninger i alt (træk tallet ud af udbyderens rapport – ikke af maven). Så får du din effektive gebyrprocent: samlede omkostninger delt med omsætning. Ligger den mærkbart over, hvad nye tilbud kan regnes hjem til på samme ordreprofil, er det tid til at forhandle eller skifte. Husk at tælle abonnementer, oplæsnings- og refunderingsgebyrer med – refusioner koster ofte gebyret uden at give omsætning, se refusionsguiden.
Et regneeksempel til illustration: 400 ordrer á 250 kr. = 100.000 kr. Er dit faste gebyr 1 kr. og procentsatsen 1,5 %, betaler du 400 + 1.500 = 1.900 kr. plus abonnement – en effektiv sats omkring 2 % ved 100 kr. i månedligt abonnement. Samme aftale på ordrer á 600 kr. giver en mærkbart lavere effektiv sats: faste gebyrer betyder mest, når ordrerne er små.
For de fleste almindelige forbrugerkort i EU er svaret nej – gebyr-overvæltning på betalinger med private betalingskort er som hovedregel ikke tilladt, og for resten gælder, at du højst må tage dine faktiske omkostninger. I praksis: indregn betalingsomkostningerne i dine priser, og lad være med at overraske i checkout – uventede gebyrer på sidste trin er en af de sikreste måder at miste en ordre på. Er du i tvivl om reglerne for din situation, så spørg din rådgiver eller Forbrugerombudsmandens vejledninger.
Det afhænger af aftaleform, korttyper og volumen, men de fleste mindre shops lander på en effektiv sats omkring 1,5–3 % af omsætningen, når alt tælles med. Ligger du over, er det værd at genforhandle.
Listeprisen gælder typisk private, danske kort. Firmakort, udenlandske kort, refusioner og abonnementer lægger oveni – og det er dem, der flytter din effektive procent op.
Som hovedregel ikke for private betalingskort i EU, og aldrig mere end dine faktiske omkostninger. Den robuste løsning er at indregne omkostningen i varens pris.
