Når kunden ikke betaler: lukning, tilbageholdelse og god skik

Kort svar: Når kunden ikke betaler, må du stoppe dine egne fremtidige ydelser – nyt arbejde, support og efter klart varsel den hosting, du selv leverer – men du må ikke holde kundens ejendom som gidsel: domæne, indhold og data skal udleveres, uanset udeståendet. Vejen er en venlig påmindelse, op til tre rykkere med gebyr, et inkassovarsel med 10 dages frist og derefter inkasso eller småsag. Den bedste løsning er dog aftalt på forhånd: forudbetaling, korte betalingsfrister og en stop-klausul i driftsaftalen.

Fagligt gennemgået: 2. oktober 2026

Den ubetalte faktura er bureaulivets mest ubehagelige grænsedragning. Du skal være flink nok til at bevare relationen, fast nok til at få pengene – og lovlig nok til ikke selv at ende som skurken. Mange freelancere gør i frustrationen det forkerte: lukker sitet i vrede eller holder domænet tilbage, og forvandler dermed en god sag til en dårlig.

Her er den rigtige rækkefølge, og hvor grænserne går.

Vigtigt: Artiklen er generel vejledning og ikke juridisk rådgivning. Satser og grænser justeres løbende, så tjek de aktuelle regler på retsinformation.dk og forbrugerombudsmanden.dk, og brug advokat eller inkassofirma ved større eller fastlåste sager. Beløb og frister er angivet pr. oktober 2026.

Forebyg i aftalen

De fleste betalingsproblemer løses længe før, de opstår – i aftalen:

• Korte betalingsfrister: 8–14 dage. 30 dage er en vane, ikke en naturlov.
• Forudbetaling på projekter: fx 40/30/30 med sidste rate før lancering. Et ulanceret site er stadig dit arbejde, ikke kundens ejendom – det kan du lovligt holde tilbage, til det er betalt.
• Driftsabonnementer forudbetalt måned for måned eller kvartalsvis.
• En klar stop-klausul: „Ved manglende betaling efter rykker kan vi suspendere fremtidige ydelser med X dages varsel.“
• Styr på debitor fra start: CVR-nummer, juridisk enhed og en kontaktperson til fakturaer. Den dag det brænder, er det for sent at finde ud af, hvem der egentlig skylder dig penge.

Rykkerforløbet, trin for trin

Start menneskeligt: en venlig påmindelse dagen efter forfald løser mange sager – folk glemmer. Derefter følger det formelle forløb:

1. Rykker 1 med rykkergebyr. Efter renteloven må gebyret højst være 100 kr. pr. rykker.
2. Rykker 2 tidligst 10 dage efter den første – loven kræver mindst 10 dages mellemrum mellem rykkerne.
3. Rykker 3 – du må højst tage gebyr for tre rykkere vedrørende samme ydelse, men du behøver ikke sende alle tre.
4. Inkassovarsel med en frist på 10 dage til at betale, før sagen sendes videre.

Til erhvervskunder kan du desuden kræve et fast kompensationsbeløb til dækning af inddrivelsesomkostninger, og du kan kræve morarenter fra forfaldsdagen efter rentelovens regler. Tjek de aktuelle satser, før du skriver dem på rykkeren.

Skriv neutralt og faktuelt. Rykkere læses ofte af bogholderiet, ikke af din kontaktperson, og vrede formuleringer svækker kun din sag. Ring gerne mellem rykker 1 og 2: én samtale afslører, om det er forglemmelse, utilfredshed (så skal sagen løses, ikke fakturaen) eller betalingsproblemer.

Afdragsordning: bedre end tre måneders inkasso

Har kunden reelle likviditetsproblemer, er en afdragsordning på skrift ofte den hurtigste vej til pengene. Skriv beløb, datoer og hvad der sker, hvis en rate udebliver – typisk at hele restbeløbet forfalder med det samme.

Bed om en underskrift eller en skriftlig accept pr. mail. En afdragsordning, kunden selv har bekræftet, er samtidig dokumentation for, at kravet ikke er bestridt, hvis sagen alligevel ender i inkasso. Hold dine egne ydelser i bero, til de første rater er betalt, hvis det er realistisk for samarbejdet.

Hvad du må – og ikke må – lukke

Skellet går mellem dine ydelser og kundens ejendom.

Du må (med varsel og hjemmel i aftalen)	Du må ikke
Stoppe nyt arbejde og support	Tilbageholde domænet eller overføre det til dig selv
Suspendere hosting og drift, du selv leverer	Tilbageholde indhold, database eller kundedata som pant
Holde et ulanceret, ubetalt projekt tilbage	Lukke et kørende site uden varsel som pressionsmiddel
Opsige aftalen efter dens opsigelsesbestemmelser	Ændre kundens adgangskoder for at presse betaling

Kundens domæne, indhold og data skal udleveres – også midt i konflikten. Tilbageholdelse kan vælte sagen over på dig og koste mere end fakturaen. Tænk dig også om, før du lukker et kørende site for en mindre restance: nedlukning af kundens forretning skal være varslet, hjemlet i aftalen og stå i rimeligt forhold til kravet. Suspension er sidste skridt før inkasso – ikke første skridt efter forfald.

Dokumentationen, du skal have klar

Uanset om sagen ender hos et inkassofirma, en advokat eller i retten, vinder den part, der har papirerne i orden. Saml det i én mappe pr. sag:

• Tilbud, ordrebekræftelse eller underskrevet aftale.
• Dokumentation for leverancen: godkendelser, mails om levering og eventuelt lanceringsdato.
• Fakturaer med forfaldsdato og betalingsbetingelser.
• Kopi af påmindelse, rykkere og inkassovarsel med datoer.
• Kundens eventuelle indsigelser – og dine svar.

Med en fast godkendelsesproces har du det meste allerede: hver ændring er godkendt skriftligt og arkiveret på opgaven.

Inkasso og småsager

Betales der stadig ikke efter inkassovarslet, er der to veje. Et inkassofirma eller en advokat tager sig af forløbet mod gebyr eller en andel. Alternativt kan du ved mindre krav selv køre sagen som småsag ved byretten, hvor processen er forenklet og tænkt til at kunne føres uden advokat. Beløbsgrænsen for småsager kan ændres, så tjek den aktuelle grænse hos domstolene, før du vælger vej.

Har du dokumentationen i orden, er sagen oftest klar – og mange betaler, så snart inkassovarslet lander. Regn samtidig ærligt på timerne: et lille krav mod et selskab uden aktiver kan være bedre at afskrive og lære af end at forfølge i et år.

Hvis kunden går konkurs

Går kunden konkurs, stopper den almindelige inddrivelse. Dit krav skal i stedet anmeldes i konkursboet efter kurators anvisninger, og du får typisk kun en del af det – eller intet. Kurator overtager også beslutningen om, hvad der skal ske med sitet og domænet.

Fortsæt ikke med at levere på kredit, før du har en aftale med kurator om, hvem der betaler for den videre drift. Og overdrag aldrig adgange eller data til andre end dem, kurator har godkendt.

God skik – også i konflikten

Håndtér økonomisagen og samarbejdet som to adskilte spor: fakturaen følger rykkersporet, mens du fagligt opfører dig upåklageligt. Svar høfligt, aflevér ordentligt, hvis samarbejdet slutter (se offboarding-guiden), og omtal aldrig sagen offentligt.

Det er både god stil og god strategi. Sager, hvor leverandøren har holdt hovedet koldt og papirerne i orden, står stærkest – og brancher er små. Målet er ikke at vinde en krig, men at få dine penge og din tid tilbage med rygraden i behold.

Læs også

• Hub: For bureauer og freelancere
• Kundens eller dit? Ejerskab af domæne, hosting og indhold
• Offboarding: sådan afleverer du et kundesite ordentligt
• Vedligeholdelsesaftalen: hvad den skal indeholde, og hvad den må koste
• Bureau hosting til WordPress og WooCommerce – hosting til bureauets kundesites

Ofte stillede spørgsmål om ubetalte website-fakturaer

Må jeg lukke kundens website, når de ikke betaler?

Kun hosting og drift, du selv leverer, og kun med klart varsel og hjemmel i aftalen – som sidste skridt. Kundens ejendom (domæne, indhold og data) skal altid udleveres.

Hvor mange rykkere skal jeg sende før inkasso?

Du må tage gebyr for op til tre rykkere, men du behøver ikke sende alle tre. Før kravet sendes til inkasso, skal kunden have et inkassovarsel med 10 dages frist til at betale.

Kan jeg beholde et færdigt site, kunden ikke har betalt?

Et ulanceret projekt, der ikke er betalt, er stadig dit arbejde – en sidste rate før lancering løser dilemmaet. Men et kørende site og kundens data må ikke tilbageholdes som pant.

Hvor stort et rykkergebyr må jeg tage?

Efter renteloven højst 100 kr. pr. rykker, for højst tre rykkere vedrørende samme ydelse og med mindst 10 dages mellemrum (pr. oktober 2026). Over for erhvervskunder kan du desuden kræve et fast kompensationsbeløb.