Kort svar: Et leverandørfeed (CSV, XML eller API med varer, priser og lagertal) skal håndteres i to adskilte spor: FØRSTEGANGSIMPORTEN, hvor felter mappes omhyggeligt og varenummeret (SKU) gøres til nøgle – og den LØBENDE synkronisering, der kun bør opdatere pris og lager, aldrig dine omskrevne tekster. De klassiske faldgruber: dubletter ved sjusket SKU-disciplin, udgåede varer der skal DEAKTIVERES frem for slettes, hotlinkede billeder og leverandørtekster, som hundrede konkurrenter også bruger. Få styr på de fire, og feedet bliver en gave – ellers bliver det et sivende datarod.
Leverandørfeeds er drop-elementet i mange danske webshops: grossisten stiller tusindvis af varer til rådighed som datafil, og fristelsen er at hælde det hele ind og trykke publish. Men et feed er ikke et sortiment – det er RÅVARER. Denne guide viser, hvordan du importerer, opdaterer og beskytter din egen værditilførsel undervejs – så du får automatikkens fordele uden at blive en kopi af alle andre med samme grossist.
Før noget importeres: åbn feedet og LÆS det – hvilke kolonner findes, hvad hedder de, og hvad er datakvaliteten (tomme felter? mærkelige tegn? priser med eller uden moms)? Byg så mappingen: leverandørens felter mod WooCommerce-felterne – navn, beskrivelse, pris (afklær ALTID moms og valuta), lager, kategori, billeder, EAN/varenummer. De to vigtigste beslutninger: SKU som nøgle – leverandørens varenummer skal ligge i SKU-feltet (evt. med præfiks pr. leverandør, hvis du har flere), for det er nøglen, ALLE fremtidige opdateringer matcher på – og kategori-oversættelsen: grossistens kategoritræ er sjældent dit; lav en mapping-tabel én gang i stedet for at arve deres struktur. Importér derefter i batches (et par hundrede ad gangen), og gennemgå første batch grundigt, før resten får lov – præcis som ved bulk-prisopdateringer.
Her skiller professionel feed-håndtering sig fra amatørens: den løbende synk (dagligt eller oftere, via importplugin med planlægning eller et n8n-flow) må KUN røre de flygtige felter – pris, lagertal, evt. leveringstid. Beskrivelser, titler, billeder og kategorier skal være LÅST mod overskrivning, så snart du har forbedret dem – ellers sletter næste nats synk din egen tekst, og du opdager det måneder senere på faldende placeringer. Gode importværktøjer kan netop det: vælge felter pr. kørsel og respektere „opdatér ikke“-markeringer. Sæt desuden indkøbsprisen i sit eget felt, og lad salgsprisen følge DINE regler (fast margin, afrunding – jf. prisreglerne i bulk-guiden) frem for leverandørens vejledende – så arver du aldrig grossistens prisfælder, og lagertallet flyder sammen med resten af din lagersynkronisering.
1) Dubletter: to importer uden konsekvent SKU-match giver samme vare to gange – og lagerkaos; nøgledisciplinen fra første afsnit er værnet. 2) Udgåede varer: når en vare forsvinder fra feedet, skal den DEAKTIVERES (udsolgt/kladde) – ikke slettes; sletning dræber URL’er, placeringer og ordrehistorik. Sæt en regel: „ikke i feedet i X dage → sæt udsolgt + på rapportliste“. 3) Hotlinkede billeder: peger billederne på leverandørens server, dør de, når leverandøren omstrukturerer – importér dem lokalt. 4) Moms og valuta: et feed i euro ekskl. moms, læst som kroner inkl., er en katastrofe med komma – verificér på første batch. 5) Tegnsæt og varianter: æøå, der bliver til spørgsmålstegn, og størrelser/farver, der skal samles som variantprodukter frem for tyve enkeltvarer – begge dele ses i første batch, hvis man kigger.
Feedets tekster er skrevet af leverandøren – og importeret af alle deres forhandlere. Publicerer du dem råt, konkurrerer du med identisk indhold mod alle andre, og søgemaskinerne har ingen grund til at vælge dig. Strategien er 80/20: lad langhalen stå (med unikke titler og dine egne kategoritekster som minimum), og OMSKRIV toppen – de 20 % af varerne, der driver 80 % af omsætningen, fortjener egne beskrivelser, egne billeder/vinkler og svar på de spørgsmål, kunderne faktisk stiller. Det er præcis den opgave, AI gør overkommelig – arbejdsgangen, der skriver hundrede produkttekster uden at de lyder ens, står i AI-produkttekst-guiden. Og husk: feedet ind er kun halvdelen – dit eget feed UD til Google Shopping arver kvaliteten, så hver forbedret titel arbejder to steder.
Feeds fejler stille, så giv dem samme tre lag som al anden automatik (jf. overvågningsguiden): fejlbesked, når importen fejler; dead man’s switch, så en UDEBLEVET natimport opdages; og et ugentligt kontrol-blik på fire tal – antal aktive varer (pludselige spring = feedproblem), antal deaktiverede i ugen, antal prisafvigelser over en tærskel (en vare, der falder 90 % i indkøbspris, er oftere en fejl end et tilbud – læg en bremse, der sætter sådanne på pause til manuelt blik) og importens køretid. Notér leverandørens feed-kontakt i dokumentationen – når formatet en dag ændrer sig uden varsel, er det den mail, der sparer dig dagen. Sådan bliver feedet, hvad det burde være: en stille strøm af friske data under et sortiment, der stadig er dit.
Pris og lager mindst dagligt – oftere ved hurtigt sortiment. Beskrivelser og billeder KUN ved førstegangsimport eller bevidst genimport; lås dem ellers mod overskrivning.
Nej – deaktivér (udsolgt eller kladde), så URL, placeringer og historik bevares. Slet kun efter længere tid og med omdirigering til nærmeste alternativ.
Typisk ja (tjek forhandleraftalen) – men det er sjældent klogt for de vigtige varer: alle konkurrenter har samme tekst. Omskriv toppen af sortimentet, og gør som minimum titlerne unikke.
