Nonprofits og indsamlinger: donationer, regler og gennemsigtighed

Kort svar: En nonprofit-hjemmeside skal gøre tre ting godt. Den skal tage imod donationer uden friktion – beløbsknapper, MobilePay og kort, både som engangsbeløb og som fast månedligt bidrag. Den skal overholde reglerne: en offentlig indsamling, også en donationsside på nettet, kræver som udgangspunkt tilladelse fra Indsamlingsnævnet, og skattefradrag for donorerne kræver, at organisationen er godkendt og indberetter gaverne. Og den skal vise gennemsigtighed: hvad pengene går til, og hvad de er blevet til.

Fagligt gennemgået: 2. oktober 2026

Nonprofits konkurrerer ikke om kunder, men om tillid og opmærksomhed. Alligevel taber mange organisationer begge dele på hjemmesiden: donationsknappen fører til et kontonummer, og „hvad pengene går til“ er en PDF fra forrige år.

Det kan gøres meget bedre med små midler. Guiden her gennemgår donationsflowet, de faste givere, reglerne for indsamling og fradrag, gennemsigtigheden og den tekniske drift – i den rækkefølge, du typisk skal have dem på plads.

Donationsflowet uden friktion

Lysten til at give er en impuls, og hvert ekstra trin koster en del af den. Donationssiden bør derfor kunne klares på ét skærmbillede:

• Tre-fire beløbsknapper plus et frit beløbsfelt. Vælg standardvalget med omtanke, for mange vælger det beløb, der allerede er markeret.
• Betaling med MobilePay og kort, så både mobilbrugeren og den, der sidder ved computeren, kan gennemføre på få sekunder.
• Ingen tvungen oprettelse, adresse eller spørgeskema. Navn og mail rækker – resten kan I spørge om i takkemailen.
• Et valg mellem engangsbeløb og fast månedligt bidrag direkte i formularen, ikke på en separat side.

Placér donationsknappen fast i menuen på alle sider. Beslutningen bliver ofte taget midt i en artikel om et projekt, ikke på forsiden.

Lad også takkesiden arbejde. Tak konkret („din støtte går til …“), tilbyd nyhedsbrevet med et tydeligt samtykke, og vis muligheden for at gøre bidraget månedligt. En kvitteringsmail med beløb, dato og organisationens kontaktoplysninger er både god service og en hjælp, når donoren senere vil tjekke sit fradrag.

Faste givere: rygraden i økonomien

Engangsdonationer betaler projekter. Faste givere betaler organisationens eksistens, fordi de giver en forudsigelig økonomi, der gør planlægning mulig.

Behandl derfor fast giver-programmet som jeres vigtigste produkt:

• Giv det et eget navn og en egen side.
• Oversæt beløbene til virkning, fx „50 kr. om måneden betaler …“ – med tal, I kan stå inde for.
• Gør tilmeldingen lige så let som engangsdonationen: månedligt kort- eller MobilePay-træk oprettet på ét skærmbillede.

Plej derefter giverne som det, de er. Send et årligt „det gjorde din støtte“-brev med tal og billeder i stedet for mange tiggerbreve. Gør det nemt at ændre beløb og at stoppe. En giver, der føler sig låst fast, bliver en vred tidligere giver, mens en respekteret giver ofte kommer igen.

Mål på to tal: nye faste givere pr. måned og hvor mange der stopper (churn). Små organisationer overser ofte programmet, fordi det føles stort. Teknisk er det dog samme mekanik som ethvert medlemskab eller abonnement.

Reglerne: indsamlingstilladelse og fradrag

To regelsæt skal være på plads, før donationsknappen tændes. Reglerne nedenfor er gengivet efter Indsamlingsnævnets egne spørgsmål og svar på Civilstyrelsens hjemmeside pr. oktober 2026.

Indsamlingsreglerne

• Tilladelse: når I beder offentligheden om bidrag til et bestemt formål, kræver det som udgangspunkt tilladelse fra Indsamlingsnævnet. Undtagelserne dækker bl.a. private indsamlinger blandt bekendte – og en hjemmeside eller et socialt medie regnes som udgangspunkt ikke for privat.
• MobilePay: nummeret eller MobilePay-boksen, der bruges til indsamlingen, skal oplyses til Indsamlingsnævnet.
• Varighed: en tilladelse gælder højst ét år. Organisationer, der er godkendt efter ligningsloven, kan få en treårig tilladelse til flere formål.
• Regnskab: regnskabet skal indsendes senest seks måneder efter indsamlingens afslutning, og over 50.000 kr. skal det revideres af en autoriseret revisor.

Fradragsreglerne

Donorernes skattefradrag kræver, at organisationen er godkendt af Skattestyrelsen efter ligningslovens § 8 A, og at gaverne indberettes. Derfor skal I bede om donorens CPR-nummer, hvis donoren ønsker fradrag. Det skal være frivilligt, og nummeret skal opbevares sikkert. Beløbsgrænserne for fradrag ændres løbende, så henvis til Skattestyrelsen frem for at skrive et tal, der hurtigt bliver forældet.

Skriv åbent på siden, hvad der gælder hos jer – „vi er godkendt; oplys dit CPR-nummer, så indberetter vi dit fradrag“, eller ærligt, at I endnu ikke er godkendt. Vis også jeres indsamlingstilladelse frem. Det er både en del af at følge reglerne og et tillidssignal i én linje.

Vigtigt: Reglerne afhænger af organisationstype og indsamlingens form. Læs Indsamlingsnævnets og Skattestyrelsens vejledninger, før I går i gang, og søg rådgivning ved tvivl.

Gennemsigtighed som motor

Donorer giver til virkning, ikke til administration – og mange tjekker, før de giver. Tre elementer gør tilsammen mere for konverteringen end de fleste kampagner:

• En „hvad går pengene til“-side med konkrete omregninger, der bygger på jeres egne tal.
• Årsregnskabet som letlæst side, ikke kun som revisor-PDF: tre tal med forklaring – indsamlet, brugt på formålet og administration.
• Løbende projektopdateringer med billeder og tal fra virkeligheden.

Gennemsigtigheden virker også indadtil. Frivillige og bestyrelse kan linke til den, når de samler ind i deres netværk, og pressen kan citere den.

Reglen er enkel: alt det, I alligevel aflægger regnskab for, skal også fortælles – på siden, i øjenhøjde og med billeder fra arbejdet frem for stockfotos.

Den tekniske opsætning i WordPress

Hele donationsflowet kan køre på jeres egen WordPress-side. Det giver kontrol over design, data og tekst, og I undgår mellemled, der lægger egne gebyrer oven på betalingsudbyderens.

• Donationsplugin eller WooCommerce: et dedikeret donationsplugin giver beløbsknapper og donorhistorik ud af boksen. WooCommerce kan bruges, hvis I også sælger merchandise eller billetter, men kræver mere tilpasning.
• Betalingsgateway: vælg en, der understøtter både MobilePay og kort samt gentagne træk. Sammenlign gebyrerne på udbydernes egne prissider.
• Faste bidrag: månedlige træk kræver abonnementsfunktionalitet – enten i donationspluginet, i en WooCommerce-udvidelse eller hos gatewayen. Tjek, hvordan udløbne kort og fejlede træk håndteres, før I lancerer.
• Kvitteringer: automatiske mails med beløb og dato, og en eksport, der gør indberetning og regnskab overskueligt.

Lav altid et rigtigt testkøb med et lille beløb – både engangs og månedligt – før siden går live, og igen efter større opdateringer. Følg pengene hele vejen fra knap til bankkonto.

Drift og datahåndtering

Donorlister er personoplysninger, og de kan være mere private, end man tror. Hvem der støtter hvilke sager, kan i sig selv afsløre fx politisk eller religiøs overbevisning, som er følsomme oplysninger efter GDPR.

• CPR-numre til fradragsindberetning skal opbevares beskyttet og kun så længe, indberetningen kræver. Saml dem i donationssystemet – aldrig i mails eller regneark på skrivebordet.
• Adgang: giv kun de frivillige, der arbejder med donationer, adgang til donordata, og brug personlige logins med totrinslogin.
• Nyhedsbrevet kører efter samtykkereglerne, som guiden om nyhedsbreve og markedsføringsloven gennemgår.

Hele sitet skal stå på sikker grund: opdateret WordPress, SSL og daglig backup. På WordPress hosting hos Hostious får du gratis SSL fra Let’s Encrypt, daglig og manuel backup med selvbetjent gendannelse, servere i Europa og dansk support døgnet rundt. Nedetid på indsamlingens største dag er penge, sagen aldrig får.

Er I også en forening med kontingent og medlemsliv, så læs guiden til foreningshjemmesider. De to opsætninger deler fundament, og mange organisationer er begge dele på én gang.

Denne artikel er generel vejledning – ikke juridisk rådgivning. Indsamlings- og fradragsreglerne ændres løbende; tjek Indsamlingsnævnets og Skattestyrelsens vejledninger, og søg rådgivning ved tvivl.

Læs også

• Hub: Hjemmeside til din branche
• Foreninger og klubber: medlemmer, kontingent og frivillige
• Nyhedsbreve og markedsføringsloven
• Abonnementsbetalinger i WooCommerce: kortudløb og fejlede træk
• MobilePay i WooCommerce: opsætning, gebyrer og faldgruber
• WordPress hosting hos Hostious – daglig backup, gratis SSL og dansk support døgnet rundt

Ofte stillede spørgsmål om nonprofit-hjemmesider

Skal vores indsamling godkendes?

En offentlig indsamling – herunder en donationsside på nettet – kræver som udgangspunkt tilladelse fra Indsamlingsnævnet, og der skal indsendes regnskab senest seks måneder efter indsamlingens afslutning. Tjek reglerne for jeres organisationstype, før knappen tændes.

Hvordan får donorerne skattefradrag?

Det kræver, at organisationen er godkendt af Skattestyrelsen efter ligningslovens § 8 A og indberetter gaverne. Donoren skal derfor oplyse sit CPR-nummer, og det skal indsamles frivilligt og opbevares sikkert.

Hvad får flest til at donere?

Lav friktion – beløbsknapper, MobilePay og ingen oprettelse – og synlig virkning, fx hvad et bestemt beløb bliver til. Faste givere kommer af et program, der behandles som jeres vigtigste produkt.

Må vi bruge MobilePay til indsamlingen?

Ja, men nummeret eller MobilePay-boksen skal oplyses til Indsamlingsnævnet som en del af tilladelsen. På hjemmesiden kan MobilePay også køre gennem en betalingsgateway, så donationen registreres sammen med de øvrige.