Billeder, fonte og ophavsret: hvad må du bruge på din side?

Kort svar: Alt indhold på nettet har en ophavsmand – at et billede „lå på Google“, giver ingen ret til at bruge det. Lovlige kilder er eget indhold, indhold med licens (stocktjenester, købte fonte – læs licensens omfang), frit licenseret materiale (Creative Commons – med vilkårene overholdt) og leverandørers materiale efter aftale. Uvidenhed beskytter ikke mod krav om vederlag og erstatning. Ryd op én gang, dokumentér licenserne, og gør „hvor er det fra?“ til et fast spørgsmål, før noget uploades.

Fagligt gennemgået: 2. oktober 2026

Ophavsretskrav mod danske virksomheder handler ofte ikke om pirateri, men om noget langt mere hverdagsagtigt: et produktfoto fra en leverandør uden aftale, et stemningsbillede fundet på nettet for år tilbage eller en font, hvis licens ikke dækkede web.

Her er grundreglerne, de lovlige kilder, gråzonerne og den oprydning, der fjerner det meste af risikoen.

Vigtigt: Artiklen er generel vejledning og ikke juridisk rådgivning. Reglerne står i ophavsretsloven på retsinformation.dk. Modtager du et konkret krav, så svar ikke i affekt – få det vurderet af en rådgiver først.

Grundreglen

Ophavsretten opstår automatisk hos skaberen – fotografen, tekstforfatteren, designeren – og gælder uden registrering. Brug kræver samtykke (en licens), og det gælder også „harmløs“ brug: bloggens stemningsbillede, produktfotoet fra en anden shop, kortudsnittet i footeren.

At der ikke stod © på, ændrer intet. God tro fritager ikke for at betale for brugen; den kan højst påvirke, hvor stort kravet bliver. Derfor er dokumentation din bedste ven: Kan du vise licensen for hvert billede, er sagen ofte lukket på fem minutter.

Hvor længe varer beskyttelsen?

Ophavsretten til et værk – fx en tekst, en illustration eller et fotografisk værk med kunstnerisk præg – varer, indtil 70 år er gået efter ophavsmandens dødsår (ophavsretslovens § 63). Almindelige fotografier, der ikke er værker, er beskyttet som „fotografiske billeder“ i 50 år efter udgangen af det år, billedet blev fremstillet (§ 70).

I praksis betyder det, at næsten alle billeder, du finder på nettet, stadig er beskyttede. Gamle fotos kan være frie, men grænsen mellem værk og billede er en vurdering – gå ud fra, at et billede er beskyttet, medmindre kilden tydeligt siger andet.

De lovlige kilder

• Eget indhold: jeres egne fotos, tekster og grafik – den sikreste kilde og ofte også den mest troværdige, fordi kunderne kan se, at det er jer.
• Licenseret stock: betalte og „gratis“ stocktjenester – men læs licensen. Nogle undtager kommerciel brug, videresalg, brug i logoer eller brug af genkendelige personer i bestemte sammenhænge. Gem kvittering eller licensbevis pr. billede.
• Creative Commons: lovligt, når vilkårene følges – se tabellen nedenfor.
• Leverandørmateriale: produktfotos fra producenten – med skriftlig tilladelse eller via forhandleraftalen. „Alle bruger dem“ er ikke en aftale.

Creative Commons-element	Betyder	Hvad du skal gøre
BY (kreditering)	Ophavsmanden skal krediteres	Angiv navn, kilde og licens ved billedet
NC (ikke-kommerciel)	Kun ikke-kommerciel brug	Undgå på webshop og virksomhedssider
SA (del på samme vilkår)	Bearbejdelser skal deles under samme licens	Tænk dig om, før du redigerer billedet
ND (ingen bearbejdelse)	Må ikke ændres	Ingen beskæring med tekst, filtre eller collager
CC0	Ophavsmanden har givet afkald på rettighederne, så vidt loven tillader	Kan bruges frit – notér alligevel kilden

Fonte, AI-billeder og gråzonerne

Fonte er software med licens. En desktoplicens dækker ikke nødvendigvis webfonte – tjek, hvad din tema- eller fontlicens faktisk omfatter, og host fontene selv, jf. guiden til Google Fonts og persondata.

AI-genererede billeder rejser to spørgsmål: Må du bruge dem kommercielt (tjek tjenestens vilkår), og kan de krænke andres rettigheder (undgå prompts, der efterligner navngivne kunstnere eller varemærker)? Se også guiden til AI-billeder og ophavsret.

Embeds fra YouTube og sociale medier er som udgangspunkt i orden via platformens egne indlejringsfunktioner. Men indhold, der tydeligt selv er uploadet ulovligt, skal du holde dig fra.

Skærmbilleder, kort og citater: Et skærmbillede af en andens hjemmeside eller et kortudsnit er også beskyttet materiale. Loven giver en vis ret til at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, formålet kræver – men citatretten er snæver og dækker sjældent pynt. Kort fra korttjenester bør indlejres via tjenestens egne værktøjer og vilkår.

Tekster og kode er også beskyttet

Ophavsret handler ikke kun om billeder. Produktbeskrivelser kopieret fra leverandørens eller en konkurrents side, artikler oversat fra udenlandske sites og kodestykker uden licens kan også give problemer.

Skriv dine egne produkttekster – det er både lovligt og bedre for SEO. Brug kun kode og plugins, hvis licens du kender; i WordPress-verdenen er de fleste plugins og temaer GPL-licenserede, men billeder, fonte og grafik i et tema kan have deres egen licens.

Dit eget indhold: beskyt det

Ophavsretten går begge veje: Dine produktfotos og tekster kopieres også – typisk af konkurrenter og udenlandske kopishops. Det kan du gøre:

• Sæt et diskret vandmærke på særligt værdifulde fotos.
• Brug omvendt billedsøgning til at finde kopier.
• Send en venlig, men bestemt henvendelse ved fund – mange retter ind ved første mail.
• Gem originalfiler med metadata som bevis for, at indholdet er dit. Du skal ikke registrere noget – retten er automatisk.

Tænk også kopibeskyttelse ind i den løbende beskyttelse af webshoppen.

Oprydningen: én gang, grundigt

1. Gennemgå mediebiblioteket – ældste først, for det er dér, de glemte billeder ligger.
2. Markér hvert billede: eget, licenseret (med bevis), Creative Commons (med vilkår) eller ukendt.
3. Slet eller erstat alt med ukendt kilde. Husk, at billedet også skal fjernes fra serveren, ikke kun fra siden – ellers ligger filen stadig tilgængelig.
4. Opret et licensregister: filnavn, kilde, licens, dato og hvor licensbeviset ligger.
5. Indfør reglen: „Intet billede på sitet uden kendt kilde“ – for alle, der kan uploade.

Hvis kravet lander

Krav om betaling for billedbrug sendes både af rettighedshavere selv og af virksomheder, der håndhæver rettigheder på deres vegne. Nogle krav er berettigede, andre er sat højt. Ophavsretsloven giver rettighedshaveren ret til et rimeligt vederlag for brugen og erstatning for yderligere skade og kan også give godtgørelse for ikke-økonomisk skade (§ 83).

Gå roligt frem:

• Fjern det omstridte indhold straks – også filen på serveren.
• Tjek kravets grundlag: Hvem er afsender, hvilket billede, hvilken periode, og kan de dokumentere rettigheden?
• Find din egen dokumentation frem: licens, kvittering eller aftale.
• Betal ikke og indrøm ikke noget, før en rådgiver har vurderet kravet og beløbet.

Dokumentation og hurtig fjernelse er dine bedste kort – og licensregistret fra oprydningen er ofte hele svaret.

Byg dit eget billedarkiv

Den holdbare løsning er at eje mest muligt selv. En halv dag med en telefon eller en fotograf i egen butik, eget værksted og med egne produkter giver et arkiv, ingen andre kan gøre krav på. Saml billederne ét sted med en enkel navngivning, og notér for hvert billede, du ikke selv har taget, hvor det kommer fra, og hvilken licens det har.

Og opdrag organisationen: Reglen om kendt kilde skal gælde alle, der kan uploade – også praktikanten med travlt og god vilje. Ét googlet billede i et blogindlæg kan ende med at koste mere end et års stockabonnement.

Læs også

• Hub: Lovkrav til hjemmesider og webshops
• AI-billeder på hjemmesiden: rettigheder og mærkning
• Google Fonts, CDN’er og persondata
• Selvhostede webfonte
• Tjekliste: lovkrav til danske hjemmesider
• WordPress hosting hos Hostious – daglig og manuel backup med selvbetjent gendannelse

Ofte stillede spørgsmål om ophavsret på nettet

Må jeg bruge billeder fra Google Billeder?

Nej – Google er en søgemaskine, ikke en licens. Brug egne billeder, licenseret stock eller frit licenseret materiale med vilkårene overholdt.

Må jeg bruge leverandørens produktbilleder?

Kun med tilladelse – typisk via forhandleraftalen eller skriftligt samtykke. Gem aftalen; „de andre forhandlere gør det også“ beskytter ikke.

Hvad gør jeg, hvis jeg modtager et erstatningskrav?

Fjern indholdet straks, svar ikke i affekt, tjek grundlaget – og få beløbet vurderet af en rådgiver, før du betaler. Berettigede krav findes, og det gør høje krav også.

Må jeg bruge et billede, hvis der ikke står © på?

Kun hvis du har en licens eller tilladelse. Ophavsretten opstår automatisk og kræver ingen mærkning, så et billede uden © er lige så beskyttet som et med.

Er gamle fotos frie at bruge?

Ikke nødvendigvis. Almindelige fotografier er beskyttet i 50 år fra fremstillingsåret, og fotografiske værker indtil 70 år efter fotografens død. Gå ud fra, at billedet er beskyttet, medmindre kilden tydeligt angiver, at det er frit.