Kort svar: En bounce-mail indeholder de tre ting, du skal bruge: statuskoden (4xx er midlertidig, 5xx er permanent), den udvidede kode (fx 5.1.1 for ukendt adresse og 5.7.x for afvisning af politik eller sikkerhed) og modtagerserverens egen tekst, som ofte forklarer eller linker til årsagen. Læs de tre felter, før du gør noget – så ved du, om fejlen er modtagerens adresse, jeres omdømme eller en teknisk opsætning.
Fagligt gennemgået: 2. oktober 2026
„Beskeden kunne ikke leveres“ udløser ofte panik eller – værre – gentagne forsøg på at sende igen. Men bouncen er ikke en fejlmeddelelse, der skal væk; den er en diagnose, der skal læses.
Modtagerens server fortæller præcist, hvad der skete, på et sprog, der er nemt at afkode, når man kender de få koder, der går igen. Denne guide viser, hvor du finder dem, hvad de betyder, og hvad du skal gøre ved hver af dem.
Før du ændrer noget: Gensend ikke mailen, før du har læst koden. Gentagne forsøg mod en adresse, der afvises permanent, ligner spam-adfærd og kan skade afsenderomdømmet for hele domænet. Gem bouncen – den er dokumentationen, du eller supporten skal bruge.
1. Find de tre felter i bouncen
Bounce-mailen – teknisk en NDR (non-delivery report) eller DSN (delivery status notification) – kommer typisk fra en afsender som „Mail Delivery Subsystem“ eller „Postmaster“ og gengiver modtagerserverens sidste svar. Kig efter linjen med statuskoderne:
De tre felter er SMTP-koden (fx 550), den udvidede statuskode (fx 5.1.1) og serverens forklarende tekst. Den forklarende tekst er ikke standardiseret, men store udbydere skriver ofte en kort årsag og et link til deres hjælpeside.
Formatet varierer mellem afsendersystemer. Bounces fra Microsoft 365 og Outlook.com starter typisk med en kort forklaring til brugeren og har længere nede et afsnit med diagnostiske oplysninger til administratorer, hvor koden og den afvisende server står. Bounces fra Gmail viser ofte en kort dansk eller engelsk forklaring øverst og det rå serversvar nederst. Er bouncen på engelsk, så lad være med at stoppe ved overskriften – det er linjen med de tre felter, der tæller, og den ser ens ud på tværs af sprog.
Den maskinlæsbare del
Mange bounces har også en vedhæftet, struktureret del. Den er nyttig, fordi den viser præcis, hvilken adresse og hvilken server der afviste:
Final-Recipient: rfc822; [email protected]
Action: failed
Status: 5.1.1
Remote-MTA: dns; mx.eksempel.dk
Diagnostic-Code: smtp; 550 5.1.1 <[email protected]>: Recipient address rejected: User unknownAction: failed betyder endeligt opgivet, mens Action: delayed betyder, at serveren stadig prøver. Remote-MTA viser, om det var modtagerens server eller en server undervejs, der sagde nej.
2. 4xx eller 5xx: vent eller handl
Første ciffer deler verden i to. 4xx er midlertidigt: modtagerserveren siger „prøv igen senere“, og det gør din server automatisk, typisk i et til tre døgn med stigende intervaller, før den opgiver. En notifikation om forsinket levering kræver altså som udgangspunkt ingen handling. Årsagen er ofte greylisting eller køer eller en fuld postkasse hos modtageren.
5xx er permanent: serveren afviser endeligt, og gensender du uden ændringer, får du samme resultat. Her skal koden læses, og årsagen rettes.
3. Kodeoversigten
| Kode | Betyder | Din handling |
|---|---|---|
| 5.1.1 (user unknown) | Adressen findes ikke | Tjek stavning; fjern adressen fra lister |
| 5.1.10 (recipient not found) | Microsofts variant af ukendt modtager | Som 5.1.1 – tjek adressen |
| 5.1.2 / 5.4.4 | Domænet findes ikke eller har ingen mailserver | Tjek domænets stavning; kontakt modtageren ad anden vej |
| 5.2.1 (mailbox disabled) | Postkassen er lukket eller deaktiveret | Kontakt modtageren ad anden vej |
| 5.2.2 (mailbox full) | Postkassen er fuld | Kontakt modtageren ad anden vej |
| 5.3.4 (message too big) | Mailen overskrider størrelsesgrænsen | Se guiden om afviste vedhæftninger |
| 5.7.1 (rejected/policy) | Afvist af modtagerens politik – ofte SPF, DKIM, DMARC eller omdømme | Læs serverens tekst; tjek jeres autentifikation |
| 5.7.1 med „relaying denied“ | Serveren vil ikke videresende for dig – ofte manglende SMTP-login | Se guiden til 550 Relaying denied |
| 5.7.26 / „not authenticated“ | Mangler SPF- eller DKIM-godkendelse, der består DMARC | Se autentifikationsguiden nedenfor |
| 4.2.1 / 4.7.0 (deferred) | Midlertidigt udskudt (greylisting, rate limit) | Afvent – serveren prøver selv igen |
| 4.4.7 (delivery time expired) | Serveren opgav efter gentagne midlertidige fejl | Find den oprindelige 4xx-årsag; send igen senere |
| 552/550 med „spam“ i teksten | Indhold eller omdømme udløste spamfilteret | Tjek indhold, links og afsenderomdømme |
4. Når koden peger på jer
5.7.x-familien er den, der kræver teknisk handling hos afsenderen: den betyder, at modtageren ikke stoler på mailen. Tjek i denne rækkefølge:
- At SPF, DKIM og DMARC er sat op og består. Start i guiden til SPF, DKIM og DMARC, og tæl SPF-opslagene.
- Om afvisningen kun rammer én modtagerudbyder. Gmail og Microsoft har egne krav til afsendere; se guiden om afvisninger hos Gmail.
- Om serverens tekst nævner en blokliste. I så fald står der typisk et opslagslink direkte i bouncen.
- Om afvisningen kun gælder mails med bestemte links, vedhæftninger eller formuleringer – så er det indholdet, ikke opsætningen.
Gælder afvisningerne bredt og pludseligt, så kontakt supporten og send hele bounce-teksten med, inklusive den strukturerede del og tidspunktet. Det er præcis den dokumentation, der skal til for at finde årsagen i serverens log.
Bounces fra WordPress, webshop og nyhedsbreve
Mails, som et website sender – ordrebekræftelser, kontaktformularer, nyhedsbreve – bouncer også, men bouncen lander hos den adresse, der står som returadresse (Return-Path). Den er ikke altid den samme som afsenderadressen, så bounces fra webshoppen kan forsvinde i en postkasse, ingen læser.
- Sørg for, at websitets mails sendes via SMTP med en rigtig postkasse som afsender, så bounces lander et sted, hvor de bliver set. Se guiden om mails fra WordPress i spam.
- Nyhedsbrevsplatforme håndterer bounces automatisk og sætter adresser med permanente fejl på en suppressionsliste. Importér ikke de samme adresser igen.
- Får du mange 5.1.1 på ordremails, kan det være et tegn på tastefejl i checkout. En simpel validering af mailfeltet hjælper.
Verifikation
Sagen er lukket, når en ny testmail til samme modtager leveres – eller adressen er bekræftet død og fjernet fra alle lister – og når årsagskategorien er noteret: modtagerens adresse, jeres autentifikation eller indhold og omdømme.
Gem bouncen, indtil sagen er løst, og gør det til en vane at læse koden, før du gensender. Tre forsøg mod en 5.1.1-adresse ligner spam-adfærd og skader netop det omdømme, du forsøger at beskytte.
Læs også
- Hub: Mail: fejl og fejlfinding
- Kan ikke sende mail, men godt modtage
- „550 Relaying denied“ – hvad afvisningen betyder
- Gmail afviser din mail – hvad kravene betyder
- DMARC-rapporten siger fail – hvad det betyder, og hvad du gør
- Email hosting hos Hostious – IMAP, SMTP og webmail med spam- og virusfilter
Ofte stillede spørgsmål om bounce-mails
Er en bounce farlig at åbne?
En ægte bounce er ufarlig tekst. Men svindlere efterligner formatet – klik aldrig på links i en bounce for en mail, du ikke har sendt, og tjek at den vedhæftede originalmail faktisk er din.
Hvorfor får jeg bounces for mails, jeg aldrig har sendt?
Det kaldes backscatter: spammere forfalsker din adresse som afsender, og fremmede servere sender afvisningerne til dig. Det stoppes ikke af dig direkte – men en stram DMARC-politik gør din adresse langt mindre attraktiv at forfalske.
Hvor længe prøver serveren selv igen ved 4xx?
Typisk et til tre døgn med stigende intervaller, hvorefter den opgiver og sender en endelig bounce. Du behøver altså ikke gøre noget før den endelige besked – og haster det, så brug en anden kanal i stedet for at gensende.
Hvad er forskellen på soft bounce og hard bounce?
En soft bounce er en midlertidig fejl (4xx), fx en fuld postkasse eller greylisting, hvor levering kan lykkes senere. En hard bounce er permanent (5xx), fx en adresse, der ikke findes, og den adresse bør fjernes fra dine lister.
Udgivet 31. august 2026Opdateret 3. oktober 2026Fagligt gennemgået 2. oktober 2026