Kort svar: En mail med vedhæftning afvises typisk af tre grunde: størrelse (grænsen gælder hos både afsender og modtager – og mailens kodning lægger ca. en tredjedel oven i filens størrelse), filtype (eksekverbare filer blokeres bredt, også i zip-filer) eller en fyldt postkasse. En „25 MB-grænse“ betyder derfor reelt filer på højst ca. 18 MB. Til alt større er delingslinks den rigtige løsning – ikke jagten på en højere grænse.
Fagligt gennemgået: 2. oktober 2026
Tilbuddet på 32 MB kommer retur, kundens billeder „forsvinder“, og zip-filen med bogholderiets programfil afvises uden forklaring. Vedhæftningsproblemer ligner drilleri, men følger faste regler – og når man kender dem, kan næsten alle situationer løses på et minut: enten ved at forstå grænsen eller ved at vælge et bedre værktøj end mail.
Konkrete grænser varierer fra udbyder til udbyder og fra opsætning til opsætning. Tjek derfor din egen grænse i kontrolpanelet eller hos supporten, før du regner videre.
1. Læs afvisningen
Start med den mail, der kom retur (en bounce). Den fortæller, hvilken server der afviste, og hvorfor. De typiske koder ved vedhæftninger:
| Kode | Betydning | Hvad du gør |
|---|---|---|
| 5.3.4 | Mailen er for stor til systemet | Gør mailen mindre, eller send et link |
| 5.2.3 | Mailen overskrider en administrativ størrelsesgrænse | Samme som ovenfor – grænsen er sat af modtagerens administrator |
| 5.2.2 | Modtagerens postkasse er fuld | Kontakt modtageren ad anden vej; det er ikke din fejl |
| 5.7.1 (med tekst om indhold eller filtype) | Afvist af politik, fx blokeret filtype | Send et delingslink eller et andet format |
Får du i stedet en fejl i mailprogrammet, før mailen overhovedet sendes, er det din egen udbyders grænse eller programmets grænse, du har ramt. Kommer der hverken fejl eller bounce, men modtageren mangler vedhæftningen, er det typisk et sikkerhedsfilter hos modtageren (se afsnit 3).
2. Regn på størrelsen – og de 33 procent
Mail blev bygget til tekst, så filer omkodes (base64) før afsendelse – og det gør dem cirka 33-37 % større undervejs. Størrelsesgrænser måles på den kodede mail, ikke på filen på din disk. Regnestykket forklarer det klassiske mysterium:

Tallet 1,37 kommer fra to ting: base64 laver tre bytes om til fire tegn (en tredjedel mere), og der indsættes linjeskift for hver 76 tegn. Til det kommer selve mailteksten, signaturen med logo og eventuelle andre vedhæftninger. Har du flere filer på én mail, er det summen, der tæller.
| Grænse for hele mailen | Største samlede filstørrelse (ca.) |
|---|---|
| 10 MB | 7 MB |
| 20 MB | 14 MB |
| 25 MB | 18 MB |
| 50 MB | 36 MB |
Vil du se, hvor store mails en server tager imod, kan den oplyse det selv. Mailservere annoncerer typisk deres grænse med SMTP-udvidelsen SIZE, når man forbinder:
openssl s_client -starttls smtp -connect mail.dit-domæne.dk:587 -crlf -quiet
EHLO test
# Se efter en linje som: 250-SIZE 52428800 (grænsen i bytes)
QUIT
Husk også, at sendte mails med store vedhæftninger gemmes i Sendt-mappen og tæller med i dit lagerforbrug.
3. Tjek filtypen
Af sikkerhedshensyn blokerer de fleste mailsystemer eksekverbare filer og scripts (.exe, .bat, .cmd, .js, .vbs, .msi og lignende) – også når de ligger i en zip-fil. Nogle modtagere afviser desuden adgangskodebeskyttede arkiver, netop fordi indholdet ikke kan scannes. Office-filer med makroer kan også blive fjernet eller sat i karantæne hos modtagere med strenge politikker.
Symptomet er en afvisning eller en mail, der ankommer „uden“ sin vedhæftning. Løsningen er ikke at omdøbe .exe til .txt (det fanges og ligner ondsindet adfærd), men at bruge et delingslink – eller for legitim software at henvise til leverandørens egen downloadside.
4. Husk modtagerens grænser
Din mail skal under to bomme: din egen udgående grænse og modtagerens indgående. Kan du sende 30 MB, men modtagerens system stopper ved 20, får du en bounce fra deres server – og en fyldt postkasse hos modtageren giver samme resultat med en anden kode (5.2.2). Større mailtjenester har hver deres grænser; Gmail tillader fx vedhæftninger på op til 25 MB pr. afsendt mail, mens andre udbydere og virksomheders egne mailsystemer kan være sat lavere.
Deraf tommelfingerreglen for professionel mail: hold vedhæftninger under ca. 10 MB, så går de igennem stort set alle steder – og brug links til resten.
Når mailen vokser undervejs
Nogle afvisninger overrasker, fordi mailen var lille, da den blev sendt første gang. Typiske eksempler:
- Videresendelse: sender du en mail videre som vedhæftning, eller videresender modtageren den automatisk, pakkes den originale mail ind i en ny – og kan blive kodet igen.
- Svar med de originale vedhæftninger: nogle mailprogrammer tager vedhæftningerne med, når man svarer eller videresender. Lange tråde kan derfor ende langt over grænsen.
- Billeder i signaturen: et logo i høj opløsning følger med hver eneste mail og lægger sig oven i vedhæftningerne.
- Mailinglister og fællespostkasser: de kan have deres egne, lavere grænser end de enkelte postkasser.
Afvises en mail, der „plejer at kunne gå igennem“, så se på den samlede størrelse af præcis den mail – i de fleste mailprogrammer kan du se størrelsen i mappeoversigten eller under mailens egenskaber.
5. Vælg den rigtige løsning til store filer
- Delingslinks (jeres fildeling, kundeportal eller en overførselstjeneste): mailen bærer kun linket – ingen grænser, ingen oppustede postkasser, og adgangen kan trækkes tilbage.
- Komprimér billeder før afsendelse: fotos i fuld opløsning er sjældent nødvendige i en mail – en eksport i rimelig størrelse fjerner langt det meste af vægten.
- PDF frem for billedserier: ét samlet dokument er både mindre og pænere end tolv vedhæftede fotos. Brug PDF-programmets funktion til at reducere filstørrelsen, hvis dokumentet er tungt.
- Faste arbejdsgange: sender I jævnligt store filer (trykfiler, video, regnskabsmateriale), så gør delingslinket til standarden i stedet for undtagelsen – så forsvinder problemet som kategori.
Delingslinks og persondata
Indeholder filerne persondata – lønsedler, CPR-numre, helbredsoplysninger eller kundelister – skal du vælge delingsløsning med omtanke. Vælg en tjeneste, hvor du ved, hvor data ligger, og hvor du kan begrænse adgangen til bestemte modtagere og sætte en udløbsdato. Send ikke følsomme oplysninger som almindelig vedhæftning, og slet delte filer, når modtageren har hentet dem. Læs mere om at kortlægge, hvor dine data egentlig ligger.
6. Verificér, at problemet er løst
Problemet er løst, når den konkrete fil er nået frem (som slanket vedhæftning eller link), og – vigtigere – når vanen er på plads: filer over ca. 10 MB deles som links, billeder komprimeres før afsendelse, og ingen forsøger at liste eksekverbare filer gennem zip-omveje. Kender du din egen udgående grænse, kan du fremover svare med det samme, når en kollega spørger „hvorfor kom min mail retur?“.
Læs også
- Hub: Mail: fejl og fejlfinding
- Sådan læser du en bounce-mail
- Postkassen er fuld – hvad der sker, og hvad du gør
- Sådan vælger du den rigtige email hostingpakke
- Email hosting hos Hostious – ubegrænset antal postkasser med IMAP, webmail og spam- og virusfilter
Ofte stillede spørgsmål om vedhæftninger
Hvorfor afvises en fil, der er mindre end grænsen?
Fordi grænsen måles på den kodede mail, som er ca. en tredjedel større end filen. En 21 MB-fil bliver til en 28 MB-mail – og falder på en 25 MB-grænse. Regn med filstørrelse gange 1,37.
Kan supporten ikke bare hæve grænsen?
Nogle gange kan den udgående grænse justeres – men det løser kun din halvdel: modtagerens bom står urokket, og store mails fylder i alles postkasser. Links er den løsning, der virker begge veje.
Mailen kom frem, men vedhæftningen „mangler“ – hvordan?
Så har et sikkerhedsfilter fjernet filen eller sat den i karantæne – typisk på grund af filtypen. Modtageren kan tjekke sin karantæne- eller spammappe, og løsningen fremover er et delingslink eller et andet format.
Hjælper det at zippe filen?
Kun for filtyper, der kan komprimeres, fx tekst, regneark og nogle dokumenter. Billeder, video og PDF’er er typisk allerede komprimerede og bliver næsten ikke mindre, og en zip med eksekverbare filer afvises stadig.
Udgivet 31. august 2026Opdateret 3. oktober 2026Fagligt gennemgået 2. oktober 2026
