Kort svar: Vedhæftninger afvises af tre grunde: størrelse (grænsen gælder hos BÅDE afsender og modtager – og mailens kodning lægger ca. en tredjedel oven i filens størrelse), filtype (zip med .exe og scripts blokeres bredt) eller fyldt postkasse. En „25 MB-grænse“ betyder derfor reelt filer på højst ~18 MB. Til alt større er delingslinks den rigtige løsning – ikke jagten på en højere grænse.
Tilbuddet på 32 MB kommer retur, kundens billeder “forsvinder”, og zip-filen med bogholderiets programfil afvises uden forklaring. Vedhæftningsproblemer ligner drilleri, men følger faste regler – og når man kender dem, kan næsten alle situationer løses på et minut: enten ved at forstå grænsen eller ved at vælge et bedre værktøj end mail.
Kontrolramme: Vejledningen er skrevet pr. 30. august 2026. Eksemplet i billedet er genskabt. Konkrete grænser varierer pr. udbyder og opsætning – tjek din egen i kontrolpanelet eller hos supporten.
Mail blev bygget til tekst, så filer omkodes (base64) før afsendelse – og det gør dem cirka 33-37 % større undervejs. Størrelsesgrænser måles på den kodede mail, ikke på filen på din disk. Regnestykket forklarer det klassiske mysterium:
Afvisningen kommer som en bounce med kode 5.3.4 (“message too big”) eller klientens egen fejl før afsendelse. Husk også, at sendte mails med store vedhæftninger gemmes i Sendt-mappen og tæller på dit lagerforbrug.
Af sikkerhedshensyn blokerer de fleste mailsystemer eksekverbare filer (.exe, .bat, .js, .msi og lignende) – også når de gemmer sig i en zip. Nogle modtagere afviser desuden kodeordsbeskyttede arkiver, netop fordi indholdet ikke kan scannes. Symptomet er en afvisning eller en mail, der ankommer “uden” sin vedhæftning. Løsningen er ikke at omdøbe .exe til .txt (det fanges og ligner ondsindet adfærd), men at bruge et delingslink – eller for legitim software: at henvise til leverandørens egen downloadside.
Din mail skal under to bomme: din egen udgående grænse og modtagerens indgående. Kan du sende 30 MB, men modtagerens system stopper ved 20, får du en bounce fra deres server – og en fyldt postkasse hos modtageren giver samme resultat med en anden kode (5.2.2). Deraf tommelfingerreglen for professionel mail: hold vedhæftninger under ~10 MB, så går de igennem stort set alle steder – og brug links til resten.
Problemet er løst, når den konkrete fil er nået frem (som slanket vedhæftning eller link), og – vigtigere – når vanen er på plads: filer over ~10 MB deles som links, billeder komprimeres før afsendelse, og ingen forsøger at liste eksekverbare filer gennem zip-omveje. Kender du din egen udgående grænse (spørg supporten eller tjek kontrolpanelet), kan du fremover svare på sekundet, når kollegaen spørger “hvorfor kom min mail retur?”.
Fordi grænsen måles på den kodede mail, som er ca. en tredjedel større end filen. En 21 MB-fil bliver til en 28 MB-mail – og falder på en 25 MB-grænse. Regn med filstørrelse gange 1,37.
Ofte kan den udgående grænse justeres – men det løser kun din halvdel: modtagerens bom står urokket, og store mails fylder i alles postkasser. Links er den løsning, der virker begge veje.
Så har et sikkerhedsfilter fjernet eller sat filen i karantæne – typisk pga. filtypen. Modtageren kan tjekke sin karantæne/spam, og løsningen fremad er et delingslink eller et andet format.
